Derfor skal Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) tilføres flere muskler og opgaver. Samtidig skal fremtidige medlemmer af tilsynet som noget nyt have indsigt i netop efterretningsvirksomhed. Samtidig udvides Folketingets Kontroludvalg.

Det er resultatet af en aftale mellem SVM-regeringen og SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) udsendte i august 2020 en pressemeddelelse, hvor der blev rettet kritik mod Forsvarets Efterretningstjeneste.

Kritikken fik den daværende socialdemokratiske forsvarsminister, Trine Bramsen, til at hjemsende fem medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), deriblandt - viste det sig senere - FE-chef Lars Findsen.

Siden er det blevet kritiseret, at TET var uhensigtsmæssig åbenmundet i sin pressemeddelelse i en sag, som ikke bare involverede dansk efterretningsvirksomhed, men som også handlede om Danmarks samarbejde med andre landes efterretningstjenester.

I pressemeddelelsen fastslog tilsynet blandt andet, at FE havde givet tilsynet urigtige oplysninger, at der var risiko for uberettiget indhentning og videregivelse af oplysninger om danske statsborgere, og at der var indikationer på, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 havde “igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere”.

Da en kommissionsundersøgelse i december 2021 viste, at Forsvarets Efterretningstjeneste havde handlet helt efter bogen, blev TET - og især dets formand, landsdommer Michael Kistrup - kritiseret for at have gjort mere skade end gavn.

Kritik - med citronskrift

Officielt retter ingen kritik af Michael Kistrup og TET’s arbejde. Heller ikke justitsminister Peter Hummelgaard (S):

Regeringen har ikke noget at udsætte på tilsynets arbejde

“Regeringen har ikke noget at udsætte på tilsynets arbejde. Vi er interesserede i, at vi har et så effektivt og stærkt tilsyn som muligt. Det får nu nogle nye opgaver, og derfor giver det mening, at man så også nedsætter et nyt tilsyn, når de nye opgaver starter,” sagde Hummelgaard, da han onsdag offentliggjorde aftalen mellem regeringen og forligspartierne.

Kritikken af TET - og i særdeleshed Michael Kistrup - skal derfor læses mellem linjerne. Den findes så og sige alene anført med citronskrift.

Også formand for Minkkommissionen

Landsdommer Michael Kistrup blev 23. april 2021 også formand for Minkkommissionen - altså godt et halvt år før en kommissionsundersøgelse underkendte TET’s anklager mod Forsvarets Efterretningstjeneste.

Minkkommissionen og Michael Kistrup afleverede 30. juni 2022 sin beretning.

Minkkommissionen rettede hård kritik mod en række topembedsmænd, deriblandt rigspolitichef Thorkild Fogde og departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, for deres ageren i mink-forløbet.

Men som i FE-sagen kom andre jurister senere frem til et helt andet resultat end Michael Kistrup og Minkkommissionen

Men som i FE-sagen kom andre jurister senere frem til et helt andet resultat end Michael Kistrup og Minkkommissionen.

10. februar 2023 frifandt tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam og to andre fremtrædende jurister på baggrund af  en tjenestelig undersøgelse  således rigspolitichef Thorkild Fogde for tjenesteforseelser i mink-forløbet. Af samme grund indtrådte Thorkild Fogde straks efter i jobbet som rigspolitichef.

Rørdam og hans forhørsleder-hold fandt - stik modsat Minkkommissionen - frem til, at Fogde ikke havde tilsidesat sine pligter efter tjenestemandsloven, og der var derfor ikke var grundlag for at idømme rigspolitichefen en disciplinær straf.

Advarsel til Bertelsen trækkes tilbage

På baggrund af Thomas Rørdams afgørelse vurderede  fremtrædende jurister og eksperter, at andre topembedsmænd, der havde modtaget sanktioner i forbindelse med minksagen, burde få deres sanktion bedømt på ny.

Forløbet førte til, at statsminister Mette Frederiksen (S)  trak sin advarsel til Barbara Bertelsen tilbage 24. marts 2023. Det skete på indstilling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Samme dag tilbagekaldte Justitsministeriet også sine disciplinære irettesættelser til departementschef Johan Kristian Legarth og advarslen til ministeriets afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen.

I den efterfølgende tid blev advarsler til en række andre embedsmænd også trukket tilbage.

Tilbage til Østre Landsret

Forløbet minder dermed til forveksling om forløbet omkring FE-sagen, hvor vurderingen fra Michael Kistrup og Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev hældt ned ad brættet.

Eller sagt på en anden måde. Det er slut med Michael Kistrup-æraen.

Kistrup kan fremover se frem til at skulle koncentrere sig helt og holdent om jobbet som landsdommer i Østre Landsret.