Annonce

Knas i SVM: Venstre og Moderaterne utilfredse med regel, der skal forhindre fusk med Kina-kokke

Også internt i den socialdemokratiske gruppe er der utilfredshed med afgørelser truffet på baggrund af den såkaldte formodningsregel, men S-ordfører fastholder, at der er tale om “en god regel”
Foto: Kelly B, Flickr
To regeringspartier, Venstre og Moderaterne, er utilfredse med afgørelser truffet på baggrund af den såkaldte formodningsregel. Også internt i det tredje regeringsparti, Socialdemokratiet, er der utilfredshed med konkrete afgørelser truffet af Siri, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Reglen siger, at udlændinge, der søger om ret til at arbejde her i landet på baggrund af beløbsordningen, kan få afslag på ansøgningen, hvis der er en formodning om, at ansøger forsøger at snyde sig til et arbejdsophold i Danmark.

På samme måde kan udlændinge, der allerede arbejder i Danmark, få afslag på en forlængelse af deres ophold, hvis Siri formoder, at ansøger forsøger at fuske sig til et forlænget ophold.

Blandt andet kan myndighederne give afslag på ønsket om at forlænge en arbejdstilladelse, hvis ansøger på papiret lønnes med mere end 20 procent over gennemsnitslønnen inden for faget.

Reglen blev i sin tid indført på initiativ af tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et forsøg på at komme urent trav med kokke fra Kina til livs.

Formodningsreglen har aktuelt, som beskrevet i Politiken, ramt den nepalesiske kok, Ramesh Subedi, og hans familie.

Ordførermøde med ministeren

Subedi har arbejdet otte år som kok i Danmark uden problemer. Både han og hans arbejdsgiver, Daniella Dalsgaard, der ejer Restaurant Klubben på Vesterbro i København, bedyrer, at der ikke er aftalt fusk i porten, og at hans aftalte løn som køkkenchef er fuldstændig reel.

Subedi har arbejdet otte år som kok i Danmark uden problemer

På baggrund af den konkrete sag - og andre kritiserede afgørelser - har Moderaternes udlændingeordfører, Mohammad Rona, og Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede bedt om, at sagen drøftes på et møde mellem SVM-udlændingeordførerne, inklusive socialdemokraten Kasper Sand Kjær og udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad(S).

Socialdemokraten Bjarne Laustsen, der er formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, har ifølge Politiken, skrevet til Kaare Dybvad og bedt ham tage et møde med restauratør Daniella Dalsgaard og Ramesh Subedi.

“Jeg synes det er voldsomt, hvis de skal rejse ud for at komme tilbage på den nye beløbsordning,” lyder det blandt andet i Laustsens henvendelse til udlændingeministeren.

Netavisen Pio har spurgt Kaare Dybvad, om han er parat til helt at droppe formodningsreglen eller bløde op på administrationen af den. Kaare Dybvad er ikke vendt tilbage på henvendelsen inden for deadline.

S: Fint, som det er

Derimod skriver Socialdemokratiets ordfører, Kasper Sand Kjær, til Netavisen Pio, at han er ganske tilfreds med formodningsreglen. Han er ikke enig i kritikken af reglen, og han ser heller ikke nogen grund til at give formodningsreglen et eftersyn:

Det er en god regel, som sikrer vores arbejdsmarked mod snyd med arbejdsvilkår og lønninger

“Nej og nej. Det er en god regel, som sikrer vores arbejdsmarked mod snyd med arbejdsvilkår og lønninger.”

SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, ønsker også at fastholde formodningsreglen, som han betegner som et af en række nødvendige værn mod social dumping, men han anerkender, at Siri kan begå fejl i deres sagsbehandling.

Derfor foreslår han og SF en slags appelordning, hvor et fælles organ med repræsentanter fra arbejdergiver- og arbejdstagersiden går Siri's sagsbehandling efter i sømmene i tilfælde, hvor der klages over en afgørelse.

Opdateret kl. 16.55 med forslag fra SF

Her har Socialdemokratiet blødt op

På andre områder har Socialdemokratiet - efter dannelse af SVM-regeringen - blødt op på sin udlændingepolitik:

Rwanda: Den tidligere S-regering arbejdede på at etablere et modtagecenter for asylansøgere i det østafrikanske land, Rwanda. S-regeringen var parat til at etablere modtagecenteret alene - om nødvendigt alene.

I regeringsgrundlaget for SVM-regeringen hedder det, at regeringen arbejder for etablering af et modtagecenter uden for Europa, og at det skal ske sammen med EU eller andre lande. Rwanda nævnes ikke med et ord:

“Regeringen vil engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og som overholder internationale konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtigelser, herunder om der f.eks. kan indgås samarbejder med andre lande inspireret af Tyrkiet-aftalen, oprettes et modtagecenter uden for Europa eller andet, der tilsvarende bidrager til at løse udfordringerne.”

Og:

“Det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser.”

Grænsekontrol:  S-regeringen fastholdt, at der skulle være grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse og også mellem Danmark og Sverige på grund af terrortrusler og andet.

Grænsekontrollen blev efter interne drøftelser i SVM-regeringen droppet tidligere på året. Den er dog midlertidig genindført på grund af trusler mod Sverige og Danmark på grund af koranafbrændinger.

Kvoteflygtninge: Det står anført i SVM-regeringsgrundlaget, at Danmark årligt skal tage op med 500 kvoteflygtninge. Under S-regeringen modtog Danmark årligt 200 flygtninge.

Det er dog stadig op til udlændinge- og integrationsministeren en gang årligt at vurdere, hvor mange kvoteflygtninge fra FN, Danmarks skal modtage.

Til diskussion: Krav til permanent ophold:  Internt i regeringen er der uenighed om kravene til permanent ophold.

I dag er det sådan, at uddannelse ikke tæller med i kravet til permanent ophold. I stedet skal ansøger have været i beskæftigelse i tre et halvt år ud af de seneste fire år.

Men kravet udelukker, at ansøgere til permanent ophold uddanner sig til blandt andet velfærdsmedarbejdere, som der er udtalt mangel på i Danmark. Derfor ønsker Modraterne, at uddannelse og praktik kan tælle med som beskæftigelse.

Venstre er åbne over for at se på om kravene skal ændres, mens Socialdemokratiet ønsker at fastholde beskæftigelseskravet. Ikke alle i den socialdemokratiske folketingsgruppe er dog enig heri.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der er 12.000.000 arbejdsløse europæere i EU med fri bevægelighed i Danmark.

Hvad skal vi dog med denne tredjeverdensinvasion?

Helt enig!

De Radikale mener vi skal have en stor afgift på kød. Så blver det dyrere at spise på McDonald retautanter. Den del af befolkningen, som tjener midst skal dermed afskæres fra at spise kød. Pasta med kødsovs bliver ren luksus fremover for mange danske borgere - Men ikke for dem med tegnebogen i orden som f.eks. folketingspolitikere. De Radikale folketingsmedlemmer kan smavse sig i kød, hvis deres forslag bliver til noget. Om et kilo hakket oksekød koster 50 kr. pr. halve kilo (som nu) eller 150 kr. er ligegyldigt, når du tjener en løn på 70.000 kr. + hver måned.

Men for at imødekomme vilde kødpriser har jeg netop anskaffet mig ikke bare en men hele to store fryseskabe med hver en frysekapacitet på 340 liter. De skal fremadrette fyldes med kød, som sælges på tilbud. Hvilket jævnligt sker. Eller kød, som sælges billigt, da sidste salgsdato er nær. Det vil der kommer rigtig meget af med dyrt kød, som mange ikke har råd til at købe. Det sammen gælder det at skralde. Her vil der være rigeligt kasseret kød at skralde, gratis vel at mærke. Endelig er det Tyskland at handle kød i. Og ved storkøb på måske 100 kilo er der Polen. For med fremtidig dyre kødpriser i Danmark kan det betale sig at starte dieselbilen og køre ca. 1.100 km tur/retur for at handle billig kød.

Vegetar bliver jeg aldrig.