I dag tirsdag fremlagde regeringen et nyt klima- og luftudspil, da hele seks ministre ankom med en eldrevet bus til en kort udendørs præsentation. Nogen, der også står ude i kulden, er Danske Bank, som må se i øjnene, at Copenhagen Business School ikke længere vil indgå nye samarbejder med banken oven på hvidvasksagen. Og så kigger vi også lidt til udlandet denne oktobertirsdag.

 

Nyt klima- og luftudspil fra regeringen

Ikke færre end seks ministre bidrog i dag til at fremlægge regeringens nye klima- og luftudspil, der særligt fokuserer på at omlægge bilparken fra benzin- og dieselbiler til el- og hybridbiler.

Regeringen vil blandt andet sænke afgifter på grønne biler, etablere flere og hurtigere ladestandere, indføre skrappere miljøzoner i de fem største byer og gradvist udfase både benzin- og dieselbiler, plugin-hybridbiler samt taxaer og busser drevet af fossile brændstoffer i forskellige tempi. Ligeledes er der enkelte tiltag på landbrugsområdet, der også er kendt for sine udslip af drivhusgasser.

Udspillet har dog fået kritik fra en række miljøorganisationer. Det har vi skrevet om her. 3F, IDA og DI efterlyser mere energieffektivisering af bygninger i udspillet. Det har vi skrevet om her.

 

Ansat i Socialstyrelsen har svindlet for 111 millioner kroner

På et pressemøde i dag kunne børne- og socialminister Mai Mercado (K) fortælle, at en betroet medarbejder i Socialstyrelsen i en længere årrække har begået underslæb for i alt 111 millioner kroner, som er overført til den kvindelige medarbejders konto.

”Den foreløbige undersøgelse indikerer, at der er tale om uberettiget tilegnelse af et beløb på omkring 111 millioner kroner i perioden 2002-2018. Sagen er politianmeldt, og der er bestilt to eksterne undersøgelser, som skal klarlægge sagen,” skriver Børne- og Socialministeriet i en pressemeddelelse.

”Jeg er dybt rystet over, at der tilsyneladende er blevet svindlet med penge, der jo skulle gå til udsatte grupper. Det er fuldstændig uhørt, at det har kunnet ske. Sagen efterforskes af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, hvorfor jeg ikke kan gå i detaljer, men jeg kan sige klart, at jeg vil sikre, at vi får fuldstændig klarhed over, hvad der er sket, og hvordan kontrolsystemerne over en lang årrække har kunnet svigte,” udtaler Mai Mercado.

Historien kan eksempelvis læses her.

 

CBS dropper nye forbindelser til Danske Bank

Copenhagen Business School indstiller nu al fremtidig samarbejde med Danske Bank oven på hvidvasksagen, som har givet banken et plettet ry, indtil ”der udpeges en ny topledelse, og denne har vist, at den gennem en kritisk dialog med omverdenen vil søge at genskabe den tabte tillid til banken.” Det skriver Finans.dk.

”Direktionen på CBS har på baggrund af sagen om hvidvaskning i Danske Bank besluttet at bremse for nye samarbejder med banken. Der bliver for nuværende ikke indgået nye samarbejder mellem CBS og Danske Bank. Det er besluttet efter sagen om hvidvask for muligvis langt over en billion danske kroner via bankens estiske filial,” skriver direktionen på CBS’s intranet.

Banken finansierer forskningsprojekter på handelshøjskolen og er CBS’s bankforbindelse. Desuden er Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, adjungeret professor på handelshøjskolen.

Hele historien kan læses her.

 

Norges regering vil nu tage 3000 kvoteflygtninge årligt

Norges højrefløjsregering bestående af tre partier Høyre, Fremskrittspartiet og Venstre vil nu forøge antallet af kvoteflygtninge, som landet tager imod, fra cirka 2100 til 3000 personer årligt. Det skriver Ritzau.

Stigningen i antallet skal ifølge regeringen afspejle, at det overordnede antal mennesker, der søger asyl i Norge, er faldet betragteligt siden 2015. Beslutningen er en sejr for det lille socialliberale parti Venstre, der først efter valget i Norge i september sidste år gik ind i regeringen. Indtil da havde det konservative Høyre og det indvandringskritiske, nationalliberale parti Fremskrittspartiet regeret alene.

”Alle forstår, at dette ikke er noget, Fremskrittspartiet ønsker. Så er det sådan, at man må give og tage, når man samarbejder med andre,” forklarer Fremskrittspartiets næstformand, Sylvi Listhaug, der i øvrigt er tidligere justits- og indvandringsminister, men blev tvunget til at gå af i foråret.

Hele historien kan læses eksempelvis her.

 

Moskva-venlige socialdemokrater vinder parlamentsvalg i Letland

I Letland blev det socialdemokratiske parti Saskanas, lettisk for ”Harmoni”, største parti ved valget i søndags med 20 procent af stemmerne. Det skriver Ritzau.

Partiet er særligt kendt for at repræsentere det store russisktalende mindretal i landet, som udgør cirka en fjerdedel af befolkningen. Partiet, der hidtil har været i opposition, stillede med Rigas borgmester, Nils Usakovs, som spidskandidat. Men Usakovs skal ikke for hurtigt gøre sig forhåbninger om at blive premierminister, selvom den siddende regering mistede halvdelen af sine stemmer.

De andre partier i det lettiske parlament er nemlig skeptiske over for Saskanas’ prorussiske linje og hvad det kan betyde for Letlands NATO-medlemskab og landets forhold til EU. Indtil i år havde partiet nemlig sågar en samarbejdsaftale med Vladimir Putins parti, skriver New York Times. Saskanas er også medlem af den socialdemokratiske familie i Europa-Parlamentet, S&D-gruppen. Partiet har dog forsøgt at komme af med rygtet om at være for tæt forbundet til Rusland og Vladimir Putin og har i stedet prøvet at skabe sig et brand som et vestligt socialdemokrati.

Hele historien kan læses her.

 

Podcast: Pionererne 2: Kvinder med kant – med Ritt Bjerregaard

Ritt Bjerregaard er gæst i andet afsnit af den nye Pio-podcast Pionererne, der sætter spot på magtens kvinder i den socialdemokratiske bevægelse. Udsendelsen runder bl.a. Ingeborg Hansen, der i 1950 bliver den første kvindelige parlamentsformand, da hun bliver formand for Landstinget. En overset og måske glemt del af Danmarks ligestillings-historie.

Ritt Bjerregaard var selv blandt de første på en lang række poster. Blandt andet som formand for statsrevisorerne. Hun havde også sine meningers mod og lod sig ikke presse af folkedomstolen i pressen. Ritt har netop skrevet sine erindringer, hvor hun fortæller meget som kvindekampen som en gennemgående politisk kamp for hende. Hvorfor er det så vigtigt? Hvad kan vi gøre anderledes for at få flere kvinder frem på banen? Det kan du høre mere om i den nyeste podcast på linket her. Den kan også hentes i iTunes, Soundcloud og hvor du ellers downloader podcasts.