De kommende nyvalgte 15 danske medlemmer af Europa-Parlamentet (EP) kommer til at tage stilling til en række kultur- og værdipolitiske udfordringer, der er nye i fællesskabet.

Spørgsmålet om hvorvidt kunstneriske og kulturhistoriske genstande, der i dag udstilles på europæiske museer, skal returneres til oprindelseslande, vil blusse op.

Hidtil har diskussionen foregået på nationalt niveau, men nu er den altså på vej ind på den europæiske scene.

Den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, som Enhedslisten og Alternativet agter at tilslutte sig, har allerede tilkendegivet deres interesse for dette område.

Terrorangreb og vandalisme mod verdenskunst, samt brandene på Notre Dame i Paris i 2019 og Børsen i København for nylig kalder på overvejelser om et fælles europæisk civilt beredskab, der kan sikre umistelige bygninger og kulturarv.

Her kunne man skele til medlemslandet Sverige, der allerede har et civilt beredskab til varetagelse af kulturelle mindesmærker.

Ruslands målrettede angreb på kulturelle samlingssteder og mindesmærker i Ukraine kræver også stillingtagen i EU-regi til, hvordan vi vil hjælpe med at genopbygge kulturarven i Ukraine, når krigen er forbi.

Spørgsmålet om hvordan vi tæmmer og regulerer de sociale medier, trænger sig på

Men det der optager os alle og de fleste partier i Europa-Parlamentet, er og bliver sikring af en rimelig og fair demokratisk samtale i en tid, hvor hadefuld sprogbrug, misinformation og troldehære trives som ål i mudder på de sociale medier.

Spørgsmålet om hvordan vi tæmmer og regulerer de sociale medier, trænger sig på.

Socialdemokratisk tæmning af techgiganter

Socialdemokratiet er det parti, der er gået mest offensivt ind i debatten om regulering af techgiganterne.

For nylig publicerede statsminister Mette Frederiksen og spidskandidat til Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, en kronik i Politiken, hvor de to tilkendegav, at man ville "stramme tøjlerne for techgiganterne".

Synspunktet blev fulgt op og uddybet af statsministerens ved folketingets afslutningsdebat og af Schaldemose i valgkampens slutspurt.

De danske socialdemokrater er bekymrede over de sociale mediers påvirkning af især børn og unge. Partiet vil kort sagt:

• Forbyde børn og unge under 15 år adgang til sociale medier.
• Forbyde reklamer til unge under 18 år.
• Forbyde autoplay, uendelighedsscroll og andre designs, der skaber afhængighed.
• Forbyde opslag, der er skabt med kunstig intelligens og som viser overgreb på børn.
• Sikre at ganske almindelige brugere af de sociale medier også kan komme i kontakt med dem, når der er behov for det.

Med udspillet anerkender Socialdemokratiet medierne og værdipolitikken som en vigtig del af EP-valgkampen - og som arbejdsområde i Europa-Parlamentet i de kommende år.

Christel Schaldemose var da også chefforhandler på EU's digitale lovgivning og tæt på tilblivelsen af verdens første lovgivning om kunstig intelligens, som blev vedtaget i EU sidste år.

Kamp mod misinformation og hadefuld tale

Den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, som både de danske Konservative og Liberal Alliance tilslutter sig, er også optaget af kampen mod misinformation på nettet og af at opbygge mere effektive former for faktatjek af digitale slibrigheder.

I den liberale gruppe, som Venstre, De Radikale og Moderaterne tilslutter sig, lægger man mere vægten på at understøtte frie, og uafhængige medier som en slags modvægt på modbydelighederne på de sociale medier.

Er det eksempelvis realistisk at forbyde børn og unge at TikTokke? 

De Grønne, som SF og Alternativet støtter, ønsker at styrke befolkningernes kritiske sans og evne til at aflæse, hvad der sker på de digitale platforme.

Man ønsker også at udvikle strategier mod hadefuld tale i de europæiske civilsamfund.

Der er altså noget, der tyder på, at forsvar for ytringsfrihed og tæmning af techgiganter kan blive et vigtigt politisk arbejdsområde i Europa i de kommende år.

Man kan selvfølgelig diskutere, om Socialdemokraternes tilgang er for fokuseret på forbud.

Er det eksempelvis realistisk at forbyde børn og unge at TikTokke? 

Hvordan vil man i en verden med product placement og andre former for skjulte reklamer forbyde reklamering til unge? 

Hvordan vil man overhovedet opdage den kunstige intelligens, der for øjeblikket sniger sig ind over alt på internettet?

Spørgsmålene er mange, men behovet for at beskytte især børn og unge mod overgreb fra techgiganterne bør kunne samle de politiske grupper i Europa-Parlamentet om en effektiv lovgivning.

Der er god grund til at gå EP-kandidaterne på klingen om disse spørgsmål

Det samme gælder de borgerliges ønsker om at støtte kræfter, der modarbejder hadefuld sprogbrug, fake news og styrkelse af frie, uafhængige medier.

På begge områder vil venstrefløjen også kunne tilslutte sig bestræbelserne på at sikre mangfoldigheden i den demokratiske samtale.

Til gengæld falder snakken om frie, uafhængige medier til jorden, hvis ikke den kombineres effektive stopklodser, der kan standse de værste uhyrligheder på nettet.

Der er god grund til at gå EP-kandidaterne på klingen om disse spørgsmål.

Med lidt held og en god portion knofedt kan Europa-Parlamentet nemlig blive vores bedste værn mod overgreb fra techgiganterne.