☰
☰
Annonce
I OECD’s opgørelse af skattetrykket ligger Danmark kunstigt højt
I OECD’s opgørelse af skattetrykket i 2022 ligger Danmark på det syvendehøjeste skattetryk. I en mere retvisende opgørelse ville vi ligge nummer ni, vurderer cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I OECD’s sammenligning af en række landes skattetryk i 2022 opgøres Danmark til at ligge syvendehøjest. OECD’s opgørelse er dog opgjort på en måde, der er misvisende. Der er nemlig nogle væsentlige forskelle mellem landenes skattesystemer og økonomier, som man skal tage højde for.
Tages der højde for de forhold, ligger Danmark nummer ni.
Måler i BNP
Det særligt interessante ved årets opgørelse er, at Danmark ligger langt fra førstepladsen. Det fremhæves ellers ofte af borgerlige politikere og debattører, at Danmark har verdensrekord i skattetryk, og at det er et stort problem.
Men Danmark er ikke verdensmester i skattetryk - og har heller ikke været det, hvis man opgør skattetrykket på en retvisende måde.
Skattetrykket er en måde at sammenligne skatter og afgifter mellem lande. Det beløb, et land får ind i skatter og afgifter, afhænger af både prisniveau, valuta, aktivitet og skattesatser. Derfor opgøres skattetrykket som andel af BNP. Men det er her, det første misvisende træk opstår.
BNP er nemlig ikke godt til at opgøre skattetrykket. BNP er et mål for, hvor meget værdi der bliver skabt i Danmark. Men en del af den værdi kan tilfalde for eksempel svenskere, hvis de ejer en del af produktionen. I så fald vil den værdi blive beskattet i Sverige. Omvendt ejer danskerne også værdier rundt omkring i verden, hvoraf noget beskattes i Danmark.
For at tage højde for det bør man beregne skattetrykket i forhold til bruttonationalindkomsten, BNI, der angiver den årlige indkomst for et lands indbyggere. Man bør samtidig korrigere for, at afgifter både indgår i tæller og nævner af skattetrykket. Det kan man ved at bruge BNI opgjort i faktorpriser, hvori afgifter ikke indgår.
Det næste misvisende træk handler om, at skattesystemer indrettes forskelligt, i forhold til hvad der er skattepligtigt. I Danmark er overførselsindkomster for eksempel skattepligtige. Det er der mange andre lande, hvor de ikke er. Hvis to økonomier er helt ens på nær dette forhold, vil skattetrykket være højere, når overførslerne er skattepligtige. Det bør man også korrigere for.
Dertil kommer, at man bør korrigere for den offentlige saldo. Hvis en økonomi har underskud på den offentlige saldo, vil det ofte betyde, at der skal betales flere skatter på et senere tidspunkt.
Det bør man også korrigere i skattetrykket. Laver man disse fire korrektioner, får man et mere reelt billede af skattetrykket.
Danmark ligger nummer 9
Danmarks skattetryk nummer 9 i OECD, når man korrigerer for bl.a. skat på
overførsler.
Når det er sagt, så er skattetrykket stadig ikke et fuldt dækkende billede af hvor meget skat, der betales i en given økonomi. Mange andre ting påvirker nemlig skattetrykket. I 2022 så vi en enorm stigning i produktionen fra medicinalindustrien.
Den var så stor, at den betydeligt har påvirket både BNP og BNI, og dermed fået det danske skattetryk til at falde i 2022.
2022 var desuden et dårligt år på aktiemarkederne, hvilket har betydet, at den danske statskasse ikke har fået særligt mange indtægter fra skat på pensionsafkast, PAL-skat, der
tidligere har indbragt store milliardbeløb. Det har også trukket OECD’s beregnede skattetryk ned – omvendt har det ikke kun været et dårligt aktieår i Danmark, men i globalt set.
Dermed udviskes noget af denne effekt.
Skattetrykket blev trukket så meget ned, at det danske skattetryk faldt mest fra 2021 til 2022 sammenlignet med de øvrige EU-lande. Det viste en opgørelse fra EU-kommissionen i
slutningen af oktober. Her var der dog bemærkelsesværdigt stille fra den borgerlige fløj. Man skulle ellers tro, at man burde fejre et fald i skattetrykket på knap seks procentpoint, når man generelt problematiserer et højt skattetryk.
Uanset konjunkturudsving og succesfulde danske medicinalvirksomheder, så er Danmarks skattetryk altså ikke verdens højeste – og har heller ikke været det – når man opgør det på en retvisende måde.
Kommentarer
Hvordan indregnes landenes sundhedsudgifter i skattetrykket? Jeg har tidligere boet i England og der figurerede bidraget til sundhedsvæsenet som en separat udgift udover skatteprocenten og i USA, hvor jeg også har boet, var sundhedsdækning slet ikke en del af skatten, men en helt privat forsikring. I Danmark er næsten alle sundhedsudgifter som bekendt en integreret del af skatteprocentenen. Hvordan kompenserer man for det?
Spørgsmålet burde lyde?
Kan det betale sig?
Så længe danskerne føler at de får noget for pengene, ja, så længe betaler de med glæde skat!
At vælgerne til Liberal Alliance mangler almindelig viden om velfærdssamfundet grundsystem - at pengene ikke hænger på træerne i skatteministeriet- ja, så får systemet et indgroet systematisk problemstilling!
At 10% af skatten skal bruges til oplysning om systemets virkning og målsætning!
Uvidenheden i Liberal Alliance er stor!
Blot evner de at påpege store mangler, der koster en bondegård!
For eksempel at kommuner og regioner og stat bruger milliarder på at udkonkurrere hinanden om skatteborgere, dygtige medarbejdere og “se mig”-syndromet!
Vil man sammenligne skatteniveau, må man sammenligne “ hvad får man for pengene”!
Det eneste der betyder noget for skatteborgerne!
Alt andet er ideologisk krigsførelse!
Har ingen betydning når du flytter din hverdag fra land til land!
Ingen skat? Fedt!
Men jeg har ikke råd til at leve her!
Brækker du et ben er udgiften:
“Hvis det drejer sig om et relativt enkelt brud, som indebærer, at benet skal i gips, så vil det typisk koste omkring 8.000 dollars (ca. 56.000 danske kroner). Hvis det derimod drejer sig om et mere kompliceret brud, som fx kræver en operation, så kan regningen godt lyde på op mod 50.000 dollars eller ca.…….”
Lad dog LAerne flytte til USA og blive klogere!
Min pointe var, at den tilsyneladende høje danske skatteprocent dækker over så mange goder/tjenesteydelser, at det er vanskeligt at ssammenligne den med forholdene i andre lande.
Jeg så engang en amerikaner udtale.
"Når jeg fortælle mine amerikanske venner, hvor meget jeg betaler i skat, så siger de 'Ohhh my god'.
Når jeg så fortæller dem, hvad vi får for pengene, siger de, hvornår kan vi komme".
Ja lige nu ser vi her i Aabenraa at tyskere flygter herop og køber hus og får arbejde. Det tyske samfund m billige biler og motorcykler har vist sig at ha mange SKJULT SKATTER. Dårlig sygesikring, uddannelse er dyrt, sygehuse går konk i Døjtsland, skolerne forfalder, elendig folkepension og MUTTI MERKEL solgte de fleste af de offentlige udleje boliger til kapitalfonde m det resultat at huslejen gs er steget med 5o % dernede. Så så meget for det fantastiske tyske velfærdssamfund som danske liberale kigger så misundeligt til!!!!
Dertil kommer, at Tyskland er et udpræget konkurence land, hvor det er alles kamp mod alle. Et aggressivt samfund med savtakkerne fremme og hvor den økonomiske uligheden er enorm.
Desværre en tilstand Mette Frederiksen og Nye Socialdemokratiet er på vej til at realisere i Danmark. Slut med de bredeste skuldre skal bære den tungeste last. Nu skal Nye Danmark være moderne, hvor de bredeste skuldre ridder på ryggen af de svageste.
Hvis du trækker alle fordele fra som gratis sundhed, gratis uddannelse, folkepension, social sikkerhed, et stabilt og fredeligt samfund m.m. ender 80 procent af befolkningen med en trækprocent på 0,00 i skat. I et land som USA er meget af det vi i Danmark tager som en selvfølge ubetaleligt for en stor del af befolkningen. At blive syg, arbejdsløs eller gammel som fattig i et samfund som det amerikanske er en menneskelig katastrofe.
Værdien af den skatte finansierede velfærdsstat er så værdifuld, at den er uvurderlig. Det er der desværre mange borgere som glemmer og tager som en selvfølge. Men er den først væk, den skatte finansierede velfærdsstat, vil det blive en stor øjenåbner for største delen af befolkningen.
Men så er det for sent. Er velfærdsstaten først afviklet kommer den aldrig tilbage, men er tabt for evigt i et "moderne" samfund med alles kamp mod alle og hvor de rige løber med det hele. I et land som Tyskland ejer største delen af samfundet ingen ting. Ingen opsparing, ingen ejerbolig. Hele lønnen går til leveomkostninger og husleje til de rige, som ejer hele boligmassen. Sådan kommer Danmark også til at se ud om 10 år.
Nå nu beretter Tyskk TV at Flensburg skibsbyggeri . Ham Windhorst Kapitalmanden har ej betalt lønninger og kører i sort Mercer. Og han lover og lover. Samtidig er han kapitalfondsmand som har købt off. boligkomplrser efter at MUTTI MERKEL solgte ud af de off boliger til windhorst o kapitalfonde. Lige nu bor beboerne i kapitalfondelejligheder med ingen varme, vand drivende ned af væggene og skimmelsvamp- Og alle lover bedring. å fandt tyske journalister ud af at bagmændene bor i Lichenstein eller Malta. Hold da kæft hvor er jeg glad for den skandinaviskee model. Stakkels liberale og Kapitalfondmedejer Lars Windhorst,,