Det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at Vestager er den eneste hindring for, at regeringen iværksætter flere initiativer, der kan sætte gang i økonomi og jobskabelse.

Vi lytter. Også til økonomer. Sådan lyder De Radikales motto.

Men for tiden er det som om, at der ikke bliver lyttet så godt efter.

Det seneste eksempel så vi i søndags, hvor Vestager afviste overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsens forslag om en fleksibel dagpengeperiode. Et andet godt bud fra vismændene har tidligere lydt: ”Ideelt set ville det være bedst, hvis reformer, der øger arbejdsudbuddet, fik virkning netop i højkonjunktur, når der er mangel på arbejdskraft [..] Hvis det aktuelt er lavkonjunktur, kan man bruge den nødvendige varslingstid til at beslutte en senere ikrafttræden og eventuelt operere med en midlertidig underfinansiering”.

LÆS OGSÅ: Østergaard burde lytte til Danmarks Statistik

Men heller ikke dette fornuftige råd har Vestager lyttet til – på trods af et Radikalt bagland, som advarer om et ”blodbad” og netop opfordrer til ”graduerede dagpenge”, flere akutpakker eller i det mindste en lempelse af genoptjeningskravet.

På sigt er der dog kun en ting, som kan lette livet for dagpengemodtagere, der står uden for arbejdsfællesskabet: Flere jobs. Men det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at Vestager er den eneste hindring for, at regeringen iværksætter flere initiativer, der kan sætte gang i økonomi og jobskabelse.

Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at en moderat finanspolitisk lempelse ville få folk til at skabe et græsk scenarie i vores markeder.

Den Internationale Valutafond (IMF) rådede ellers for kun tre måneder siden Danmark til at være klar til at sætte mere gang i økonomien og indfase besparelser langsommere, hvis væksten udeblev: ”the authorities should stand ready to take additional action to support the economy and consider a less rapid adjustment if growth falls significantly below current projections. There is a risk that the consolidation could undercut the still weak economy, particularly if it is compounded by a repeat of underspending by sub-national governments or slower-than expected implementation of investment projects.”

Også her har økonomiminister Vestager ikke lyttet efter. IMF-økonomerne forudser dels de nedskrevne vækstprognoser, men også problemerne med anlægsloftet i kommunerne, som rigtigt nok har betydet 5-6 milliarder mindre til eksempelvis klimarenoveringer i kommunale bygninger. Det er ellers rede penge, der bugner i kommunernes kasser – penge der kunne have hjulpet 10.000-12.000 mennesker væk fra dagpengene og ind i arbejdsfællesskabet, samtidigt med at reducere fremtidige energiudgifter.

LÆS OGSÅ: Ikke alle er funktionærer, Vestager

Vestager undskylder sig med at ”Det skyldes hensynet til, at vi kan styre den samlede økonomi, så vi lever op til både vores forpligtelser i EU og til det, som er klogt; nemlig at forbedre vores underskud, så det strukturelt bliver mindre,«

Men det er noget vrøvl. For det første fordi Danmark, hvis vi gad, let kunne frabede os EU's øgede krav om konsolidering. Kravene baserer sig nemlig på et fejlskøn, som Danmarks Statistik har bevist.

Faktum er at renten på 10-årige danske statsobligationer i dag er lavere end Tysklands, hvilket står i komplet modsætning til de sydeuropæiske lande.

For det andet er EU's regler fulde af undtagelser; ”In case of an unusual event outside the control of the Member State  concerned and which has a major impact on the financial  position of the general government or in periods of severe economic downturn for the euro area or the Union as a whole, Member States may be allowed to temporarily depart from the adjustment path”. Her kunne man nok mene, at den største finanskrise siden 30’erne måtte falde ind under denne definition. Hvis det ikke skulle være nok, så giver reglerne os mulighed for kun at reducere det strukturelle underskud til 1% fremfor 0,5%, grundet vores lave gæld.

For det tredje fik Danmark lov til at afholde et exceptionelt stort underskud ved udbetalingen af efterlønnen, da man mente det ville styrke økonomien på sigt. Her kunne man også snildt argumentere for, at produktivitetsfremmende investeringer som klimarenoveringer ville kunne opnå samme dispensation. Det tyder endda på, at dette efterhånden anerkendes af EU-Kommissionen.

Vestagers EU-undskyldning holder altså ikke i byretten.

Her hiver Vestager ofte trumfen op: Flere vækstinitiativer vil skade finansmarkedernes tillid til dansk økonomi. Men her kunne hun godt spidse ører og lytte lidt mere til cheføkonomen i den svenske storbank SEB, Thomas Thygesen, som i Børsen udtaler: ”Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at en moderat finanspolitisk lempelse ville få folk til at skabe et græsk scenarie i vores markeder. Jeg taler med mange af de mennesker, der køber danske obligationer, og der er ingen af dem, der ikke er klar over, at vi fundamentalt set ligger i den absolutte superliga blandt vestlige lande”.

LÆS OGSÅ: Faktatjek. Er tobinskatten virkelig en 'vækstdræber'?

I modsætning til markedets nærmest urokkelige tro på Danmarks økonomi, så er forbrugertilliden dykket kraftigt siden 2010

Faktum er at renten på 10-årige danske statsobligationer i dag er lavere end Tysklands, hvilket står i komplet modsætning til de sydeuropæiske lande. Finansmarkedernes tillid til dansk økonomi er faktisk højere i dag, end den var, før krisen satte ind, målt ved rentespændet til Tyskland.

Vestager burde i stedet bekymre sig for om danskernes egen tillid til den økonomiske situation. For i modsætning til markedets nærmest urokkelige tro på Danmarks økonomi, så er forbrugertilliden dykket kraftigt siden 2010 - samtidig med den tidligere VK-regerings genopretningsplan, hvor bl.a. halveringen af dagpengeperioden bliver aftalt i forlængelse af en række sparekrav – ikke noget der ligefrem giver danskerne lyst til at bruge penge. Dette er et stort problem for virksomhederne, som ikke tør at investere i nyt produktionsudstyr eller varer, ligegyldigt hvor mange skattelettelser de får. Det bør Vestager huske, når hun siger hun lytter til økonomer – og særligt når hun om seks uger skal fremlægge forslag til vækst- og jobskabelse.