Det Faglige Hus mente, at de skulle betale ved kasse 1. To af chaufførerne var medlem af Det Faglige Hus, mens den tredje var medlem af 3F Aarhus Transport Logistik og Byg.
De to chauffører meldte sig ind i 3F, som tog alle tre chaufføreres sag. Det endte med de, at tre chauffører ikke skulle betale deres arbejdsgiver så meget som en krone.
Det skriver Fagbladet 3F.
Chaufførernes arbejdsgiver mente, de skulle tilbagebetale 185.000 kroner, 87.000 kroner og 12.000 kroner, som han påstod, chaufførerne havde fået for meget i løn. Oven i hatten fik chaufførerne en skriftlig advarsel.
De to chauffører, som var medlem af den gule fagforening Det Faglige Hus, henvendte sig her med sagen. Tilbagemeldingen fra Det Faglige Hus var, at der intet var, de kunne gøre.
Arbejdsgiveren satte en afdragsordning i gang, hvor chaufførerne blev trukket henholdsvis 10.000 og 7.000 kroner af deres månedlige løn.
Hele humlen drejede sig om, at chaufførerne - efter aftale - havde taget lastbilen med hjem, fordi de boede tæt på det sidste sted, hvor varerne blev leveret.
Arbejdsgiveren ville ikke betale for næste morgens køretur fra, hvor bilen holdt parkeret og hen til arbejdspladsen. Det mente Det Faglige Hus - i modsætning til 3F - var i orden.
Kim Hansen, som er en af de tre chauffører sagen drejer sig om, er særdeles utilfreds med Det Faglige Hus.
Jeg har spildt mange tusinde kroner på syv-otte års kontingent til Det Faglige Hus.
“Jeg har spildt mange tusinde kroner på syv-otte års kontingent til Det Faglige Hus. Jeg har ikke kunnet bruge dem til noget som helst. De var der ikke, da jeg havde mest brug for dem”, siger han til Fagbladet 3F.
Da 3F fik sagen om de tre chauffører, valgte de at køre sagen i det fagretlige system.
Herefter trak arbejdsgiver advarsler og krav om tilbagebetaling af løn tilbage. Chaufførerne fik desuden tilbagebetalt det beløb, som var blevet trukket fra deres løn.
Forhandlingssekretær i 3F Transport, Harald Fabricius, fortæller, at chaufførerne skal have betaling fra det tidspunkt, de sætter sig ind i lastbilen. Han mener desuden, at chaufførerne har fået “uhyggelig ringe” rådgivning fra Det Faglige Hus, som han understreger ikke har samme adgang til det fagretslige system, som 3F har.
Kommunikationskonsulent i Det Faglige Hus, Teddy Gehrke, udtaler i et skriftligt svar, at Det Faglige Hus ikke er enige i Fagbladet 3F’s “ret unuancerede beskrivelser af problemstillingen”. Derudover har Det Faglige Hus ikke nogen kommentarer.
Det er ikke første gang, at der har været sager, hvor Det Faglige Hus er blevet beskyldt for at give dårlig rådgivning.
I januar skrev Netavisen Pio om ‘Hanne, som fik forkert rådgivning om regler om overarbejde.
Også anlægsgartneren Claes Bo Jørgensen oplevede at blive rådgivet forkert. Hos ham handlede det om, hvilke regler der gør sig gældende, når man bliver sendt hjem på grund af dårligt vejr.
Kommentarer
Tja, man får vel det man betaler for.
I dette tilfælde må det, man betaler, nok bedst kunne sammenlignes med en dummebøde.
"Man får, hvad man betaler for".
Ja det gør man så ikke ved fupforretningen "Det Faglige Hus".
De snyder deres kunder, så vandet driver af dem.
Det er på tide, at få ændret forholdene, så de og de andre "GULE" ikke kan nasse på fagforeningernes overenskomster.
Man kan jo heller ikke få tilskud fra sygesikringen Danmark, hvis man ikke er medlem der, vel!
Når man vælger sig ind i KRIA er det fordi det er billigt og man "spare" lidt i forhold til de organiserede fagforeninger, men når man først har glædet sig over den "billige" pris, begynder ærgrelserne over den dårlige kvalitet.
Der skulle stå KRIFA!
👍
Hvis jeg må omformulere det lidt. Man får ikke en gang det man betaler for.
Det er utroligt, at folk ikke bliver klogere, allerede i firserne da jeg var næstformand i en Chaufførfagforening under SID, havde jeg sager om underbetaling til folk, som var medlem af en gul fagforretning, hvor man ikke har nogen medbestemmelse, de går kun arbejdsgivernes ærinde, det er som at tisse i bukserne en kold vinterdag, varmt til at begynde med men iskoldt kort efter, man kan kun sige, at mod dumhed kæmper selv guderne forgæves!!!!
Hvor ville det være godt, hvis de mange eksempler på elendig og manglende vejledning fra De gule "Fagforeninger" overfor deres medlemmer, kunne blive bredt ud til offentligheden-så danskerne efterhånden begynder at forstå hvad der foregår! Ikke mindst de unge- er sårbare overfor smarte kampagner fra "de gule", hvor der reklameres med billige priser for medlemskab og hvor der bl.a. benyttes smarte standupper i kampagnerne! De "gamle" Fagforeninger må meget gerne se komme i omdrejninger med kommunikationen ud ad til! Det er desværre ikke som "i gamle dage" hvor solidaritet og fællesskab var en bærende del af fagforeningsmedlemsskabet-det har tiden og ”de gule” desværre fået rykket ved!
Hvad med lidt kreativ tænkning, når der forhandles overenskomst kan man jo kræve at FAG forenings kontingent var en del af lønnen. så kan nasserne jo melde sig ind i en rigtig FAG forening eller betale til noget som intet er værd det er sådan jeg oplever det.
Det Faglige Hus er først og fremmest en forretning. Der skal tjenes penge på de betalende medlemmer. Så kan man naturligvis ikke øsle penge væk på medlemmernes tvister med arbejdsgivere.
Men de er da billige - Hvilket ikke er uden grund.