Først trak USA sine tropper ud af Afghanistan uden først at konsultere sine europæiske partnere.

Dette efterlader Afghanistan og de omkringliggende lande i uvished om, hvad der kommer til at ske.

Risikoen for en borgerkrig stiger i Afghanistan, fordi den nye Taliban-regering er alt andet end inkluderende.

Ganske få uger efter tilbagetrækningen af de amerikanske tropper fra Afghanistan, bliver europæerne ramt af endnu en chokmeddelelse.

Australien annullerer en aftale om levering af ubåde fra Frankrig, på et beløb svarende til 66 milliarder dollars. Nu skal ubådene i stedet leveres fra USA.

Europa bliver gang på gang overrasket

Australien, Storbritannien og USA har hemmeligholdt denne aftale om en ny sikkerhedspagt, som binder dem sammen i en ny alliance med navnet AUKUS.

Den aftale vil gælde flere årtier frem, og målet er at skabe en modvægt til Kina i det Sydkinesiske Hav.

Dette er et historisk skridt, og hvis vi skal forstå ændringerne i USA´s udenrigspolitik i bagklogskabens lys, så er det krystalklart, at det, at man forlader Afghanistan og engagerer sig i det sydkinesiske havområde, hænger sammen med, at USA´s politik nu har skiftet fokus.

Storbritannien har øjnet chancen og løsrevet sig fra resten af Europa og er med i en alliance, hvor levering af nye ubåde til Australien kun er begyndelsen.

Vil inddæmme kineserne

I slutningen af september måned bliver der holdt et nyt møde, som vil samle USA, Australien, Japan og Indien, som samlet går under betegnelsen QUAD.

Formålet er her, at man vil koncentrere sig om Kinas voksende indflydelse i Asien generelt, hvor Kina for alvor truer den amerikanske interesse.

Hidtil har vi i dansk kontekst ikke hørt så meget om det strategiske partnerskab, som er etableret mellem Japan og Vietnam.

Partnerskabet, som er indgået for ganske få dage siden, vil styrke det militære samarbejde mellem landene, og det vil gøre dem bedre i stand til at forhindre og reagere hurtigt over for et eventuelt kinesisk angreb på Taiwan.

Således er der nu opstået en del alliancer for at dæmme op for Kinas voksende militære indflydelse i Det Indiske Ocean og i den sydlige Stillehavsregion.

USA vender blikket mod Asien

USA er dybt involveret i Asien, og lader til at være mindre interesseret i Europa og Mellemøsten

Det er forståeligt, at Frankrig nu føler sig forbigået af USA og beklager, at den kæmpestore kontrakt om levering af ubåde til Australien bliver skrottet. Dermed har Frankrig mistet milliarder i indtægt og også mange arbejdspladser.

Men hvorfor kommer det som en overraskelse for os europæere?

Præsident Barack Obama havde allerede i slutningen af 2011 lanceret sin strategiske satsning for Asien og Stillehavsregionen, som storstilet kaldes for ”the Pivot to Asia”.

USA havde adskillige gange signaleret, at de ikke længere ønsker at prioritere Europa og Mellemøsten.

De har ganske rigtigt været trukket ind i den længste krig i Afghanistan, men det er muligvis slut nu.

Flygtningestrømmen fra Mellemøsten påvirker ikke på samme måde amerikanerne. Det er Europa, der har problemerne med nye flygtningestrømme, når det går galt i Afghanistan eller Mellemøsten. Derfor burde europæerne selv have reageret for længe siden over for den nye geopolitiske realitet.

Frankrig vil være mægler

En grund til at USA muligvis har valgt at straffe Frankrig kan også skyldes, at franskmændene og især Emmanuel Macron har været fortalere for et neutralt Europa, som kan stå i midten mellem USA og Kina.

Franskmændene vil mægle mellem USA og Kina og helst ikke deltage i deres rivalisering.

Biden-administrationen signalerer, at de ikke har ændret fokus siden Barack Obamas regeringstid med lanceringen af Pivot-to-Asia-politik. Der er en kontinuitet i amerikansk udenrigspolitik, som europæerne har svært ved at få øje på.

Australien, USA og Storbritannien kommer ikke til at ændre kurs foreløbig, selvom Frankrig har skabt et internationalt drama ved at hjemkalde ambassadøren fra Australien og fra USA.

USA er blevet mere pragmatiske

Lad os ikke drage de forkerte konklusioner. USA under Joe Bidens ledelse er ikke blevet mere isolationistisk, men derimod mere pragmatisk.

Man vil have, at Kina respekterer de internationale spilleregler og den nye type af multilateralisme ved at respektere nationens ret til selvbestemmelse.

Men vi skal begynde at vænne os til tanken om, at stormagtsrivalisering ikke længere handler om USA og Rusland, men i den grad om USA og Kina.