Annonce

Fra yderste højre mod venstre: Klar til at modtage flygtninge fra Ukraine

Den danske indsats bliver på tre fronter: Hjælp til internt fordrevne, hjælp til Polen og andre nabolande, som ukrainere flygter til - og en åben dør for ukrainere, der søger asyl i Danmark
Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) understreger, at Danmark er parat til at modtage flygtninge fra Ukraine - og at deres eventuelle asylansøgning vil blive behandlet som enhver anden asylansøgning.

Tesfaye har fredag møde med Folketingets partier om en potentiel flygtningestrøm:

Derfor skal ukrainske flygtninge blandt andet også hjælpes på dansk jord

“Som statsministeren også sagde på sit pressemøde (Torsdag eftermiddag, red.), skal flygtninge hjælpes i nærområderne til konflikterne. Nu er Danmark nærområde. Derfor skal ukrainske flygtninge blandt andet også hjælpes på dansk jord,” understreger Tesfaye i et skriftligt mail-svar til Netavisen Pio.

Tesfaye føjer til, at “Danmark står klar til at hjælpe:

“Situationen i og omkring Ukraine udvikler sig time for time. Ruslands ageren er helt uacceptabel. Der er krig i Europa, og derfor har Danmark selvfølgelig et ansvar, og vi står klar til at hjælpe.”

Udlændinge-ministeren oplyser, at S-regeringen i nogen tid har været i gang med at forberede sig på en eventuel flygtningestrøm fra Ukraine:

“Regeringen og udlændingemyndighederne har allerede i nogen tid haft fokus på sikring af tilstrækkelig beredskabskapacitet i tilfælde af, at situationen i Ukraine resulterer i en øget tilstrømning til Danmark. I lyset af den seneste udvikling har vi iværksat yderligere tiltag.”

Tesfaye understreger, at den danske indsats over for ukrainske flygtninge bliver på tre fronter: 

Dels ønsker Danmark at hjælpe internt fordrevne ukrainere inden for Ukraines grænser. Danmark vil også yde bistand til lande, som Rumænien og særligt Polen, som ukrainere i meget stort tal søger mod i disse dage.

Myndighederne i Polen anslår, at der kan blive tale om, at modtager op mod en million ukrainere. I forvejen lever og arbejder der allerede omkring to millioner ukrainere i Polen.

Endelig er Danmark indstillet på at modtage ukrainere, der ønsker at søge asyl i Danmark.

Nye toner fra Nye Borgerlige og DF 

Der tegner sig en meget bred, politisk tilslutning til at Danmark modtager flygtninge fra Ukraine. Selv Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti rækker hånden ud mod ukrainerne.

DF’s formand Morten Messerschmidt understregede torsdag, at Ukraine ligger i Danmarks nærområde:

"Ukraine er kun få hundrede kilometer fra Danmarks grænse og må betragtes som vores nærområde. Men det er også klart, at vi er nødt til at afvente, hvor mange der vælger at flygte, før vi i mit parti kan sige, hvordan vi vælger at håndtere det," sagde Messerschmidt torsdag til Ritzau ifølge Berlingske. I DR's Debatten udtrykte DF-formanden sig torsdag aften endnu positivt i forhold til at modtage flygtninge fra Ukraine.

Nye Borgerliges Pernille Vermund forestiller sig, at Danmark kunne aftale en kvote ukrainske flygtninge, hvis byrden bliver for  stor for ukrainske nabolande:

Men Danmark må også være parat til at huse flygtninge fra Ukraine

“Men Danmark må også være parat til at huse flygtninge fra Ukraine, hvis byrden for nabolandene bliver for stor,” skriver Pernille Vermund på Facebook, og fortsætter:

“Det vil i så fald være mest fornuftigt, at Danmark modtager en kvote fra nabolandene til Ukraine, som kan komme til Danmark under ordnede forhold og hurtigt får tildelt bolig og blive integreret på arbejdsmarkedet.”

placeholder


Danmark sender 50 millioner kroner 

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) oplyser, at regeringen har besluttet at yde i alt 50 millioner kroner i humanitær bistand til Ukraine.

Bistanden fordeler sig med 30 mio. kr. til FN, og 20 mio. kr. til Internationalt Røde Kors’ humanitære indsatser i Ukraine.

Støtten skal blandt andet være med til at sikre husly, vand, lægehjælp og fødevarer til den ukrainske befolkning.

Minister for udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen, understreger, at Danmark har et helt særligt ansvar, fordi Ukraine ligger i vores nærområde:

fordi Ukraine er i vores eget nærområde

”Vi skal hjælpe den ukrainske befolkning, der desværre hurtigt kan stå i en alvorlig humanitær situation som følge af den russiske invasion. Civile kan blive tvunget på flugt, og det kan blive svært at få adgang til helt basale fornødenheder som mad, vand, lægehjælp og behandling af sårede. Her har vi også et helt særligt ansvar for at hjælpe, fordi Ukraine er i vores eget nærområde,” udtaler han ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

Han understreger samtidig, at Danmark “selvfølgelig er parat til at støtte med yderligere humanitær hjælp i Ukraine og til flygtningemodtagelse i nabolandene, efterhånden som det måtte blive nødvendigt”.

De 50 millioner kroner bliver finansieret over den humanitære ramme.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Forsvarsudgifterne skal nu sættes op, må man forstå. I går var det ikke nødvendig. Men der er det altså i dag. Målet er 15 milliarder kr. ekstra årligt til et forsvar, som ikke en gang har kugler nok på lageret til en krig.

Alt sammen fint nok. Men skal det betales ved at skære ned på sundhedsvæsenet, hjemmehjælp, plejehjem, pædagoger i børnehaver, lærere i folkeskolen, arne pension, SU, kontanthjælp, folkepensionen eller skal det betales ved at de højeste indkomster igen må være med til at betale, hvad der kun er rimeligt til det fælles bedste, som de gjorde før de fik skattelettelser på mange milliarder kroner årligt?

Skal de der har mindst både betale for klimaomstillingen og for øget forsvarsudgifter?

Skal forsvarsudgifterne stige med 15 milliarder kr. årligt, må skatten sættes op tilsvarende. Også selskabsskatten. Mærsk må til lommerne.

Og med skattelettelser til særligt de højeste indkomster og selskabsskatten de seneste 20 år, er der rigeligt at tage af.

Det er den forventning befolkningen med rette har med en Socialdemokratisk regering. Ellers kan det jo være ligegyldigt, hvem der danner regering.

En anden ting er så, at selv det allerstørste danske forsvar ville ikke have gjort nogen som helst forskel på den situation der er opstået. Absolut ingen.

Med mindre vi er klar til at tage konsekvenserne at en atomkrig for at forsvare en suveræn stat vi ikke har så meget med at gøre, men af rene principielle ideologiske årsager. Vil vi det? Det er det store spørgsmål. For vi ved godt det vil være ensbetydende med Game-Over. Og her er der ikke brug for et stort forsvar, men bare en stor atombombe eller 10.

Hele det politiske spektre fra venstre til højre, inkl. USA, står i den situation, at vi faktisk er helt og aldeles magtesløse i situationen til at tage kontrol.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) holdt i forbindelse med fejringen af 60-året for ophøret af samarbejdspolitikken (29. august 1943) en tale på Søværnets Officersskole den 29. august 2003. Talen vakte stor opmærksomhed, idet han kritiserede samarbejdspolitikken under besættelsen. I talen beskyldte han bl.a. de danske politikere for at svigte moralsk, og han brugte dette argument til at forsvare Danmarks deltagelse i Irak-krigen, der var indledt 20. marts 2003.

Mine damer og herrer,

Den 29. august 1943 er en dato, vi bør huske - og være stolte af. Den dag blev Danmarks ære reddet. Den danske regering stoppede langt om længe samarbejdet med den tyske besættelsesmagt og gik af. Efter godt tre års samarbejde med tyskerne blev der endelig rene linier. Det var heller ikke en dag for tidligt.

Datoen den 29. august 1943 er også en stolt mærkedag i Søværnets historie. Den dag angreb tyske enheder alle danske militære installationer.

Kl. 04.00 om morgenen ankom de tyske enheder her til Holmen. De danske søofficerer vidste, at der var risiko for at tyskerne ville forsøge at tage kontrollen med flåden. De havde forinden besluttet, at de i så fald skulle søge neutralt svensk territorium eller, hvis dette var umuligt, sænke skibene, så de ikke faldt i tyske hænder. Det lykkedes at få sænket langt hovedparten af den danske flåde, og nogle af de enheder, der befandt sig til søs, nåede til Sverige.

Begivenhederne i Danmark blev bemærket hos de allierede. Der er ingen tvivl om, at sænkningen af flåden bidrog til at forbedre Danmarks omdømme hos dem.

Det var ikke regeringens, Folketingets og det etablerede Danmarks fortjeneste, at samarbejdet med tyskerne ophørte. Tværtimod havde det officielle Danmark fra starten af Danmarks besættelse den 9. april 1940 lydigt rettet sig efter tyskerne, samarbejdet på alle niveauer, og opfordret befolkningen til at gøre det samme.

Ved sin tiltrædelse som udenrigsminister i 1940 erklærede Erik Scavenius at ”de store tyske sejre” havde ”slået verden med forbavselse og beundring”. Han fandt, at Danmark nu skulle finde sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med tyskerne.

Ikke nok med at Danmarks politiske ledelse besluttede at følge en passiv tilpasningspolitik i forhold til tyskerne. Den daværende regering valgte bevidst og åbenlyst en aktiv politik overfor besættelsesmagten i det håb, at noget af suveræniteten ville blive respekteret.

Ny historisk forskning afslører, at der tilmed var tale om en meget aktiv tilpasningspolitik. Mange var overbevist om tysk sejr. Både politikere, embedsmænd og organisationer begyndte at forberede Danmarks plads i det ny, nazistisk-dominerede Europa. Centralt placerede embedsmænd syslede med planer om at omdanne dansk økonomi efter nazistisk planøkonomisk mønster.

Hovedargumentet for samarbejdspolitikken var, at al dansk modstand mod den tyske overmagt var nytteløs. Ved at samarbejde med besættelsesmagten blev Danmark og den danske befolkning skånet for de fleste af krigens rædsler. Og det lykkedes. Danskerne slap for de værste ødelæggelser. Landbrug og industri tjente på krigen. Så ud fra et sådant gustent overlæg vil nogle måske kalde samarbejdspolitikken nødvendig, klog og hensigtsmæssig.

Men det er en meget farlig tankegang. Hvis alle havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler med stor sandsynlighed have vundet krigen, og Europa var blevet nazistisk. Men briterne og senere amerikanerne og russerne tænkte heldigvis ikke som den danske elite. De kæmpede en kamp på liv og død mod nazisterne og sikrede derved vor frihed.

I sidste ende var det befolkningens voksende utilfredshed med samarbejdspolitikken og modige modstandsfolks indsats, som tvang regeringen til at opgive samarbejdet med tyskerne. Det skal vi være glade for og stolte af. Vi skylder en stor tak til de modstandsfolk, som gennem sabotage mod tyskerne og samarbejde med de allierede trodsede samarbejdspolitikerne og sikrede i sidste ende Danmark en plads på den rigtige side i kampen mod nazisterne.

Nu skal man naturligvis være forsigtig med at fælde domme over fortiden på nutidens præmisser. I dag ved vi, at nazisterne tabte krigen efter at USA og Sovjetunionen blev inddraget i 1941 – og derfor fremstår den aktive danske tilpasningspolitik som fejlagtig og forkastelig. Hvis den var blevet fortsat til krigens ende, ville Danmark have fremstået som tysk lydstat og partner. I historiens lys ville det have været en katastrofe.

Men tog det sig anderledes ud ved krigens start? Hvis nu tyskerne havde sejret, ville Danmark så ikke have profiteret af at tilpasse sig den tyske dominans i tide?

Sådan tænkte mange. Det forekommer dog naivt at tro, at Hitler ville have taget særlige hensyn til Danmark i tilfælde af en tysk sejr. Der var da også højt placerede embedsmænd, som allerede fra krigens start tog afstand fra disse naive forestillinger.

Danmarks uafhængige gesandt i Washington, Henrik Kaufmann, og legationsråd Vincens Steensen-Leth ved det danske gesandtskab i Berlin anså fra starten tilpasningspolitikken for at være naiv og fejlagtig. De advarede om, at Danmark aldrig ville få indrømmelser af nazisterne, hverken på det ene eller andet punkt, fordi det var selve den demokratiske retsstat, nazisterne ville til livs.
Nazisterne accepterede kun én form for system – det nationalsocialistiske. Der var ikke plads til særbehandling i hvad Hitler kaldte ”småstatsskramlet”.

Selv bedømt på datidens præmisser forekommer den danske politik naiv, og det er stærkt forkasteligt, at den politiske elite i Danmark i den grad førte ikke blot neutralitets- men aktiv tilpasningspolitik.

I kampen mellem demokrati og diktatur kan man ikke stå neutralt. Man må tage stilling for demokratiet og mod diktaturet. Det er på dette punkt, at den aktive tilpasningspolitik udgjorde et politisk og moralsk svigt.

Alt for ofte i historiens løb har vi danskere blot sejlet under bekvemmelighedsflag og ladet andre slås for vor frihed og fred.

Læresætningen fra 29. august 1943 er, at hvis man mener noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem. Også imod svære odds. Selv når der skal træffes upopulære og farlige beslutninger.

Lad os ære vore landsmænds indsats i modstandsbevægelsen og forsvaret for frihed og demokrati.

Tak!

Det var Anders Fogh Rasmussen anno 2003. Han har netop her i februar 2022 kritiseret den danske socialdemokratiske mindretalsregering for håndteringen af FE.

Men hvor er frihedskæmperen og modstandsmanden Anders Fogh Rasmussen i forhold til Ruslands besættelse af Ukraine.

Måske hjælper han allerede på de indre linjer regeringen ved hemmelige overførsler af penge, våben, gamle F16 fly, m.m., således at man undgår de internationale aftaler, der i den nuværende situation er den reelle besættelsesmagt.

Hvis NATO så bort fra de internationale regler, kunne NATO sættes ind i morgen.

Samarbejdspolitikken består således i at NATO overholder de internationale regler, som Putin gir fanden i.

Verden har således igen brug for modstandsfolk og frihedskæmpere!

Hvis Fogh eller andre således over internettet eller anden genial vis fik samtlige jægere i Danmark til at samle våben og få dem på en hemmelig transport til Ukraine før russerne lukke grænsen imod Polen, ja, så ville vi danskere igen kunne kalde sig frihedskæmpere.

Rige danskere med egne privatfly kunne ligeledes tage en tur ind over Ukrainsk luftrum og smide våben ned som englænderne gjorde det i Jylland under besættelsen.

I Venstre findes der mange kloge folk der har haft tjeneste på allerhøjeste niveau.

Skal Ukraine reelt hjælpes skal alle gamle Venstre-folk se at komme i gang.

Anders Fogh Rasmussen giver ovenfor den tale som alle ungdomsorganisationerne kan tage udgangspunkt i i morgendagens demonstrationer.

Under besættelsen var hovedparten af frihedskæmpere og modstandsfolk unge, der havde friheden til at agere.

Demonstrationer imod Putin og Rusland er en by i Rusland.

Hitler og Putin forstår kun et sprog!

Hitler begik selvmord, da våbenføre mænd og kvinder stod uden for hans dør!

Desværre! Alt andet er samarbejdspolitik!

Putin har allerede Tjernobyl. Forklar de unge hvad det betyder!

Strålingsforurening der vil ødelægge al fødevareproduktion i Europa!

De grønne og røde partier har fået ungdommen til at frygte klimakrisen.

Hvis ikke Putin bliver nedkæmpet inden en måned, bliver fødevarekrisen den afgørende for europæernes overlevelse.

Frihedskæmpere og modstandsfolk er ikke længere et valg!

Vi står midt i det!

Kun de russiske soldater ved Tjernobyl kender vores fremtid!

De trykker på kanonknapperne!

De har muligheden for at lade være, hvis de fornemmer, at Putin taber nok!

Vestenvinden vil føre strålingen fra Tjernobyl ind over Rusland!

Russerne har lige så meget på spil som EU-landene.

Men kun i Vest-Europa er der tradition for modstandsbevægelser.

En ide er at købe våben på nettet og sende dem til Ukraine!

Den danske regering kan desværre ikke rådgive dig og din undergrundsorganisation.

De er jo bundet af de internationale regler som NATO har indgået med Rusland.

Og det ved Putin.

Hitler troede også at han havde aftaler, men som Anders Fogh Rasmussen så flot sagde: “ Læresætningen fra 29. august 1943 er, at hvis man mener noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem. Også imod svære odds. Selv når der skal træffes upopulære og farlige beslutninger.”

Herfra hvor jeg skriver er der allerede fløjet fem små fly hen over nattehimmelen. Måske Boris Johnson allerede viser vi danskere vejen!

Sov godt! Og udtænk allerede i morgen hvordan du kan hjælpe Ukraine og Tjernobyl tilbage på demokratiske hænder!

Men fortæl det kun til dig selv!

Det er hele ånden i modstandsfolk og frihedskæmpere!

Tænk at have kørt 200 jagtgeværer til den polsk/ukrainske grænse.

Noget at fortælle børnebørnene om i 2072!

Peace in our time!

Tak til Anders Fogh Rasmussen! Tidligere NATO-generalsekretær.

Krig i Europa! EU er blevet besat! NATO er sat skak-mat!

De europæiske lande har indledt en samarbejdspolitik med Putin.

“Vi står sammen med det ukrainske folk i denne mørke tid. Ud over de foranstaltninger vi præsenterer i dag, er vi forberedt til at træffe yderligere foranstaltninger for at holde Rusland ansvarlig for dets handlinger, siger von der Leyen.”

Omkring 100.000 personer fra Ukraine er flygtet til nabolandet Polen.
Tusindvis af ukrainere har samlet sig på togstationen i byen Lviv i forsøget på at komme ombord på et tog ud af landet.
Billeder fra togstationen viser, hvordan de mange mennesker står pakket sammen på perronen, mens de prøver at flygte fra den russiske invasion.

Har du et ledigt værelse, brugt tøj i skabet, lidt overskud i madbudgettet og er et tålmodigt menneske!

Så kan Danmark tage imod langt flere flygtninge end Putin og “samarbejdsregeringen” behøver vide!

For som den ukrainske ambassadør udtalte i Deadline: “Det danske forsvarsministerium har et godt samarbejde med Ukraine”.

Det er tilsyneladende alt som Anders Fogh Rasmussen behøver at vide.

Ægte modstandsfolk og frihedskæmpere ved hvornår man holder kæft!

Og pludselig en dag er Putin væk! Præcis som nazisten Hitler! Som ingen unge kender i dag!

Så på demonstrationen i morgen. Gå blot rundt og aftal ting stille og roligt med hinanden.

Få talerne udleveres som flyverblade. Husk dem! Og destruer dem!

Frihedskæmpere arbejder i det skjulte!

Alt på nettet kan opspores. Mød hinanden på hemmelige steder. Lav kun aftaler med de færrest mulige!

Handlinger der hjælper ukrainerne med det som de ønsker, er det eneste der dur!

Danmark for folket!

Kan vi ikke blive enige om at regningen for denne flygtninge strøm skal fordeles så det ikke igen bliuver lønmodtagerne som skal konkurrence udsættes og dermed sønke deres lænninger for at toppen skal have mere i posen. Lav nogle regler så de virksomheder der nyder godt at mere billig arbejdskraft bliver tvunget til at dele så også velfærdssamfundet kan bestå om 100 år.