Hvordan kan han så stille op for Demokraterne, hvis han er en uafhængig kandidat?
Partierne i USA er ikke medlemsorganisationer, som vi kender det i Danmark. De er meget løsere, og deres hovedopgave er at opstille kandidater og at samle penge ind til valgkampe. Men set med danske øjne virker det selvfølgelig mærkeligt.
Hvad mener han?
Bernie Sanders kalder sig selv demokratisk socialist. Han er en stor fortaler for den skandinaviske velfærdsmodel, som han ønsker, at USA skal tage ved lære af, blandt andet ved at give universel sundhedsbehandling. Han ønsker at bekæmpe den store ulighed, der præger USA, og han vil gøre det lettere at danne og blive medlem af en fagforening. Han ønsker en højere mindsteløn (mindstelønnen i USA er under 50 kroner i timen), og han vil regulere den amerikanske finanssektor.
Hvorfor har han pludselig så stor succes?
I USA er politikerleden stor. Tilliden til kongressen er på et minimum, og meget få føler sig repræsenteret af politikerne. Mange ser Bernie Sanders som et alternativ til politikere, der er indspiste i Washingtons politiske elite og ikke forstår manden på gulvet. Og så er amerikanerne på en lang række områder ret enige med Sanders – for eksempel er 73 % enige med ham i, at mindstelønnen skal hæves.
Kan han blive Demokraternes præsidentkandidat?
Det er som bekendt svært at spå – især om fremtiden. I de nationale målinger ligger han små 20 % efter Hillary Clinton, der er favorit til at blive kandidat. Men en nominering som præsidentkandidat handler i høj grad om at få skabt momentum. De to første stater, der skal vælge kandidat er Iowa og New Hampshire. I Iowa ligger Clinton og Sanders side om side, mens Sanders har en solid føring i New Hampshire (der er nabo til hans hjemstat Vermont). Hvis han vinder de to steder, kan han opbygge momentum som måske kan give ham sejren. Det skete for eksempel for Kerry i 2004 og Carter i 1976.