Fagbevægelsens Hovedorganisation mener overordnet, at politikerne kan hente stor hjælp i mindre korrektioner af den danske udlændinge- og integrationspolitik. Og lempe på de krav til udlændinge, som i forvejen er under uddannelse i Danmark eller som allerede arbejder i Danmark.
“I stedet for at lempe på alle mulige opholdsordninger, kunne man jo lade være med at smide vores udenlandske kolleger ud, der allerede arbejder i landet,” siger næstformand i FH, Nanna Højlund og fortsætter:
I dag belønner vi ufaglært arbejde og straffer dem, der uddanner sig
“Derfor giver det ingen mening, at mennesker, der er i gang med den slags uddannelse, ikke kan tælle uddannelse med til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til permanent ophold. I dag belønner vi ufaglært arbejde og straffer dem, der uddanner sig, og det giver ikke mening.”
Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår:
At reglerne om permanent ophold bør ændres, så erhvervsuddannelse og videregående uddannelse til og med professionsbachelorniveau tæller med til opfyldelse af beskæftigelseskravet, så man ikke straffes for at uddanne sig.
At reglerne i den såkaldte arbejdsmarkedstilknytningsordning bør ændres, så flygtninge og familiesammenførte, der ikke kan få forlænget deres eksisterende opholdstilladelse, fortsat kan blive i landet, hvis de er i job og har arbejdet i mindst et år, eller er i gang med en uddannelse og har været det i mindst et år.
At reglerne omkring visum-forlængelse bør ændres, så man som udlænding kan få forlænget sit visum, selvom ens udenlandske ægtefælle er påbegyndt en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse til og med professionsbachelorniveau.
To regeringspartier tager positivt imod forslagene fra FH - nemlig Venstre og Moderaterne. Mens reaktionen fra Socialdemokratiet er mere afmålt.
Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek, understreger, at SVM-regeringen pt. arbejder på et lovforslag, der giver udlændinge ret til fortsat ophold i Danmark, hvis de uddanner sig inden for områder, hvor Danmark mangler arbejdskraft:
“Omvendt mener jeg det er rimeligt at stille krav om, at en udlænding skal være i ordinær beskæftigelse for at kunne få permanent ophold i Danmark,” skriver ministeren i et mail-svar til Politiken.
Moderaternes udlændingeordfører, Mohammed Rona, bakker derimod fuldtonet op om de tre FH-forslag:
Vi bakker naturligvis op
“Stærkt! Glad for at FH stempler så markant ind i udlændingedebatten. Deres tre forslag er et klart signal på den skæve udlændingepolitik der har kørt på området i årevis! Vi bakker naturligvis op,” skriver han således på det sociale medie X (Tidligere Twitter).
Samme positive toner slås an hos Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede.
Kommentarer
Det der ligger lige for, for at få flere hænder i job er at bringe sygefraværet i det offentlige
ned på samme niveau, som på det private arbejdsmarked.
Det ligger faktisk så lige for, at man ikke engang behøver fortælle, hvordan man gør det.