Den tyske finansminister og vicekansler Olaf Scholz var storfavorit til at vinde formandsvalget i det kriseramte socialdemokratiske parti, SPD, men partimedlemmerne ville det anderledes.
De valgte i stedet det - i hvert fald i offentligheden indtil da - helt ukendte par, Norbert Walter-Borjans og Saskia Esken, som nyt formandskab. Det første i partiets 129-årige historie.
Valget gør fremtiden usikker for den tyske regeringskoalition mellem kansler Angela Merkels konservative CDU, SPD og de bayerske konservative søsterparti CSU.
Walter-Borjans og Esken er nemlig gået til valg på, at regeringsgrundlaget mellem de tre partier skal genforhandles.
Olaf Scholz havde i sin valgkamp argumenteret for, at han ønskede at fastholde SPD i regeringskoalitionen i hvert fald frem til valget i 2021. Hans argumentation har været, at en udtrædelse, i hvert fald på dette tidspunkt, ville skade både land og parti.
Men det argument købte medlemmerne altså ikke.
Med valget afsluttes en langvarig periode med politisk usikkerhed i SPD, som har været uden en leder, siden Andrea Nahles trak sig tilbage for et halvt år siden. Som flere af hendes forgængere blev Nahles slidt af ned af en kombination af dårlige valgresultater og interne stridigheder.
”Vi er meget opmærksomme på, at dette ikke er et spørgsmål om sejr eller nederlag. Dette handler om at holde dette vidunderlige socialdemokratiske parti sammen - og der hvor det allerede er splittet, skal vi bringe det sammen igen,” sagde Walter-Borjans, ifølge Financial Times, da valgresultatet blev offentliggjort.
Men det er ikke kun internt, at der skal samles. Partiet står overfor en kamp om at genvinde tilliden fra vælgerne.
De fleste meningsmålinger viser, at SPD kun ville få omkring 15 procent af stemmerne, hvis der blev afholdt et valg nu - hvilket vil gøre SPD til det fjerdestørste efter både de konservative CDU/CSU, De Grønne og det højre-populistiske Alternativ für Deutschland (AfD), der er stormet frem, især i Østtyskland.
Det var ikke fordi, SPD-medlemmerne havde den helt store interesse i formandsvalget. Kun lidt over halvdelen af partiets godt 400.000 medlemmer valgte at deltage i urafstemningen. Og næsten to procent af dem, der gjorde, valgte at stemme blankt.
Esken og Walter-Borjans fik 53,1 procent af stemmerne, Scholz og hans ”running mate” Klara Geywitz fik 45,3 procent.
Scholz og Geywitz, som tilhører højrefløjen i partiet, var ellers på forhånd regnet for at være favoritter og havde støtte fra hele den etablerede del af SPD, ministrene, forbundsdagsmedlemmer, ministerpræsidenter og så videre.
Esken og Walter-Borjans tilhører til gengæld venstrefløjen i partiet, og de havde opbakning fra partiets nærmest eneste lysende stjerne, formanden for partiets ungdomsafdeling, JUSOS, Kevin Kühnert.
De har i deres valgkamp slået på traditionelle venstrefløjssynspunkter, som at hæve mindstelønnen til 12 euro, en opblødning af den stramme tyske finanspolitik, så man kan investere i infrastruktur og velfærd samt en mere ambitiøs klimapolitik.
Alle sammen positioner, som er mere eller mindre helt uspiselige for CDU/CSU.
Hele flygtninge- og indvandrertemaet, som er en stor del af forklaringen på førnævnte AFD’s fremgang, har til gengæld været mere eller mindre fraværende i valgkampen.
Valget af Walter-Borjans og Saskia Esken som nyt formandskab kan kun udlægges som et fravalg af Olaf Scholz og regeringssamarbejdet.
Der er tale om to aldeles ukendte politikere med meget begrænset erfaring fra det nationale politiske niveau.
Den 67-årige Walter-Borjans har aldrig før været opstillet ved et valg, hverken lokalt eller føderalt, men han har til gengæld en lang karriere som politisk udpeget embedsmand og politiker i delstaterne Nordrhein-Westfalen og Saarland bag sig.
Hans mest fremtrædende politiske post var otte år som finansminister i Nordrhein-Westfalen, hvor han også var delstatens medlem af det tyske forbundsråd. Han har desuden været forvaltningschef i den vesttyske storby Köln.
Det er heller ikke tung politisk erfaring, der tynger 58-årige Saskia Esken. Hun har en IT-baggrund og har siden 2013 været medlem af forbundsdagen, valgt i delstaten Baden-Wurttemberg. Hun har primært markeret sig som partiets IT-ordfører.
Hun er desuden aktiv anti-racist og grundlægger af det anti-racistiske initiativ " Calwer Bündnis gegen Rechts" i hjembyen Calw, som ligger i nærheden af Karlsruhe.
Urafstemningen var kun vejledende, men på SPD's partikongres, der holdes den 6. til den 8. december i Berlin vil formandsvalget formelt bliver bekræftet.
Det ventes, at det nye formandskab i den forbindelse vil sætte flere ord på, hvad der kan ventes fra dem.