Sådan lyder meldingen fra fagforbundet FOA, der som det første fagforbund har fremlagt en model for en differentieret pensionsalder. Det skriver Altinget.
Man bliver træt af at høre på, at det er umuligt at finde en model. Selvfølgelig er det ikke det
”Man bliver lidt træt af at høre på, at det er helt umuligt at finde en model. Selvfølgelig er det ikke det. Derfor har vi nu valgt at gå på banen med et forslag til, hvordan det kunne se ud,” siger FOA’s forbundsformand, Mona Striib, til Altinget.
Forslaget blev onsdag præsenteret på forbundets kongres i Odense, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) tog pænt imod det.
Tilbage i januar fremlagde Socialdemokratiet et udspil om en ny ret til tidlig folkepension for de mest nedslidte og dem, der har været længst på arbejdsmarkedet.
Siden da har spørgsmålet om tidligere pension været et stort emne både før, under og efter det seneste folketingsvalg – ikke mindst debatten om, hvem der skulle være omfattet af en sådan ret.
I sin model lægger FOA op til, at lønmodtagerne i de ti hårdeste/mest belastede brancher skal tilgodeses.
Her har FOA taget udgangspunkt i en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som angiver de brancher med den højeste belastning for såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø.
Blandt de ti mest belastede arbejdsmiljøer finder man bl.a. rengøringsfolk, kokke og landbrugsarbejdere, mens f.eks. pædagoger i daginstitution og butiksmedarbejdere – ifølge FOA’s model – ikke skal have adgang til differentieret pension.
Med modellen vil 38 procent af lønmodtagerne – svarende til mere end en million lønmodtagere – have mulighed for tidligere folkepension, viser en opgørelse fra FOA ifølge Altinget.
Mona Striib medgiver da også, at den fremlagte model bestemt ikke omfatter alle FOA-medlemmer.
Det nytter ikke noget, at man stikker folk blår i øjnene
”Det nytter jo heller ikke noget, at man går og stikker folk blår i øjnene, så de tror, at det skal omfatte alle, der har været 40 år på arbejdsmarkedet,” siger hun til Altinget.
I FOA’s model er det netop et kriterie, at man skal have været minimum 40 år på arbejdsmarkedet for at være berettiget til tidligere folkepension.
Der er både interessante takter og udfordringer i den model, FOA har foreslået, mener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der står med ansvaret for at finde en løsning på spørgsmålet om tidligere tilbagetrækning.
Han påpeger dog, at belastningsindeksene i rapporten fra NFA ikke er særligt gode, fordi virksomhederne selv vælger, hvilken kategori de tilhører. Han pointer desuden, at rangeringen af de mest belastede brancher kan ændre sig fra år til år.
Lige præcis dét er jo ikke meningen med vores udspil
”Derudover omfatter en kategori alle medarbejdere i en virksomhed, det vil sige lige fra direktøren til pedellen. Og lige præcis dét er jo ikke meningen med vores udspil,” siger Hummelgaard til Altinget.
Han hilser dog forslag fra fagbevægelsen og andre aktører velkomne i udformningen af den konkrete model for en ret til tidlig folkepension og kalder det ”en styrke”, at flere organisationer tænker med.
Top-10 over psykisk belastende arbejdsmiljø Kilde: NFA-rapport ”Arbejdsmiljø og Helbred 2018”
Kommentarer
Man skulle måske bare anerkende at folkepensionalderens himmelflugt ikke er socialdemokratisk!
Eller det er den måske blevet?
At kunne gå tidligere på pension bør vurderes udfra HVORDAN det enkelte menneske har det helbreds
mæssigt,fremfor udfra HVAD man har arbejdet med. At blive nedslidt og syg kan man blive i ALLE job. Pension bør tildeles når en person ikke længere kan klare sit job.
hvis man er nedslidt af hårdt fysisk arbejde så skal man da have mulighed for at få tidligere pension uanset hvilet hverv det er.
Blikkenslageren har slæbt toiletter, radioatorer op og ned af trapper, gået på nybyg af huse
Udfordringen med en model for tilbagetrækning baseret på "branche" - kriteriet er jo, at det er rigtig meget individuelt hvor længe man faktisk har fungeret i sin "branche", hvor mange timer man reelt har stået ved fx det slagtebånd, som er målt fatalt belastende (reelt uegnet til menneskejob). Det mest regulære kriterie for tilbagetrækning er vel opgørelsen af antal belastede timer, fratrukket diverse fravær, arbejde i andre "brancher", nedsat tid, sygdom, barsel, orlov etc. Den virkelig gode tilbagetrækning ligger ligefor: efterløn fra 60 år. For alle, der ønsker det.
………….og så kan det måske igen være hensigtsmæssigt at nævne at folkepensionssatsen som den er anno 2o19,på ingen måde udbetales med et værdigt anstændigt beløb. Satsen giver folk et beløb under eksistensminimum. Og en tilværelse tæt på vand og brød. Det glemmer man da fuldkommen at nævne i forbindelse med tidligere overgang til pension.