Næste år skal Folketinget tage beslutning om at hæve den fremtidige folkepensionsalder. Ifølge regeringen er det en afgørende og vigtig øvelse, der skal sikre velfærdssamfundet til fremtidens demografi.

For mig er det her afgørende, at retten til tidlig pension fortsat er sikret for den del af lønmodtagerne, som har slidt og slæbt gennem et langt arbejdsliv.

Uanset om de hedder Arne eller Ane, så skal de stadigvæk regne med en værdig tilbagetrækning.

Retten til tidlig pension blev netop skabt for at sikre, at de, som har startet deres arbejdsliv tidligt og udtjent deres samfundsmæssige værnepligt gennem hårdt arbejde, kan trække sig tilbage med værdighed.

Den ret skal bevares. Vi må ikke reducere det til et spørgsmål om kun at arbejde længere, da det også handler om at kunne leve et godt liv på pension.

Vi ved, at mange lønmodtagere gerne vil blive på arbejdsmarkedet, hvis de har et godt arbejdsmiljø og kan holde til at passe deres arbejde.

Vi har stadig langt igen

Beskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, og det danske arbejdsmarked er både fleksibelt og uhørt effektivt.

Derfor skal retten til tidlig pension skal udvikles og forbedres. Selvom levealderen skulle være stigende i Danmark og kan tale for at hæve pensionsalderen, så er det jo – desværre – ikke sådan, at nedslidningen forsvinder eller bliver mindre belastende.

Det kan godt se ud, som om arbejdsgiverne vil have det bedste og billigste af alle løsninger, uden at skulle levere en indsats selv

Vi har stadig langt igen, når det handler om at reducere nedslidningen på landets arbejdspladser og på tværs af brancher.

Med andre ord, så kan de hårdtarbejdende danskere med et langt og slidende arbejdsliv ikke arbejdere længere end de i forvejen gør, tværtimod.

Derfor kan det undre mig, at arbejdsgiverorganisationerne ikke er glade for retten til tidlig pension, når deres egne medlemsvirksomheder har forsømt at leve op til deres eget ansvar, som er at sikre et trygt arbejdsmiljø, hvor man ikke slides helt ned inden pensionsalderen.

Det kan godt se ud, som om arbejdsgiverne vil have det bedste og billigste af alle løsninger, uden at skulle levere en indsats selv.

At leve op til sit ansvar

Lønmodtagerne kommer med deres arbejdskraft, og løber hurtigere, længere og i flere år end nogensinde før, og det eneste vi kræver er, at vi ikke slides helt ned inden pensionsalderen.

Hvis virksomhederne og arbejdsgiverne ikke vil levere deres del af opgaven, så burde de uden at kny leve med ordninger, som eksempelvis retten til tidligere pension.

Mine kolleger og jeg går gerne i dialog om, at finde løsningerne

Det kalder jeg at leve op til sit ansvar, når arbejdsgiverne siden 1899 har haft retten til at lede og fordele arbejdet for lønmodtagerne.

For som Statsministeren så rigtigt sagde det i sin præsentation af forslaget: 

”Ordningen er til jer, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, som har betalt til velfærdssamfundet gennem et langt arbejdsliv, og som oftest har knoklet i de allerhårdeste jobs. I skal have mulighed for at stoppe med at arbejde, før I er slidt – helt – ned. Tiden på pension i Danmark skal også være år, der er uden sygdom og smerter. Det skal være gode år, hvor man kan være sammen med sin familie, dyrke sine interesser og have en ordentlig seniortilværelse. Det fortjener vi alle sammen.”

Kom i gang

Så med den manglende indsats på arbejdsmiljøet fra arbejdsgivernes side er der ingen anden udvej end at bevare, udvikle og forbedre lønmodtagernes ret til en tidlig pension.

Skulle der være et virkelig dybtfølt ønske om et større arbejdsudbud, så kunne det være en idé at starte med at passe på det udbud, som vi pt. har.

Jeg anbefaler derfor vores folkevalgte at holde fast i, udvikle og forbedre retten til tidlig pension, og arbejdsgiverne bør tage deres del af ansvaret mere alvorligt og komme i gang.

Mine kolleger og jeg går gerne i dialog om, at finde løsningerne.

Det handler om retten til tryghed i både arbejdslivet og pensionslivet.