Annonce

Fagbevægelsen bløder stadig - vækker bekymring hos fagbosser

Over ti år har FH-fagbevægelsen mistet mere end 100.000 medlemmer. Igen i år er der dårlige nyheder for fagforeningerne
Foto: Emma Inge Hansen
Aktion i forbindelse med OK24
Ifølge tal fra Danmarks Statistik har fagforeninger under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mistet 12.200 medlemmer fra 2022 til 2023.

I løbet af de seneste ti år har FH mistet over 100.000 medlemmer.

Udviklingen bekymrer forpersonerne for HK og Dansk Metal.

3F i tænkeboks

Formand for Danmarks største fagforening 3F, Henning Overgaard, er stærkt bekymret for medlemsudviklingen.

Det her er alvorligt

“Det her er alvorligt,” skriver han på Facebook.

“I 3F har vi taget tyren ved hornene og sat gang i en proces, som skal sikre, at vi kan blive ved med at være nødvendige for vores medlemmer - både dem der er medlemmer nu og dem, som skal melde sig ind i fremtiden,” tilføjer han.

Henning Overgaard fortæller, at 3F i halvandet år har arbejdet med at blive klogere på medlemmer og potentielle medlemmers behov. 3F-formanden understreger, at man i fagforbundet “kigger grundigt på os selv”.

Det er ikke nok at sikre gode løn - og arbejdsvilkår og gøre reklame for at man gøre det. “Derfor må vi også kigge på vores medlemstilbud og hvordan de står mål med medlemmerne og potentielle medlemmers ønsker og forventninger,” tilføjer han.

placeholder

Mister medlemmer trods gode resultater 

Også i HK ser man med alvor på tallene.

Forbundsformand Anja C. Jensen for HK mener, at de faldende medlemstal kalder på handling.

Hun hæfter sig ved, at fagbevægelsen har fået gode resultater ved de offentlige og private overenskomstforhandlinger.

”Men at være mange i fællesskabet betyder alt for forhandlingsstyrken og legitimiteten. Alt, vi har kæmpet for og kæmpet hjem, kan vi miste igen”, siger Anja C. Jensen til Ritzau ifølge Politiken.

Mens medlemstallet er faldet i Fagbevægelsens Hovedorganisation, er den steget i Akademikernes Centralorganisation (AC) med knap 124.000 de seneste ti år.

Samtidig er medlemstallet for medlemmer uden for hovedorganisationen, der blandt andet dækker de såkaldte gule fagforeninger, steget med 115.000.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Mange lønmodtagere melder sig ind i de gule såkaldte fagforeninger fordi det er billigt og de ikke regner med at få brug for assistance i deres ansættelsesforhold. Den samme indstilling til fællesskabet gør sig gældende for alle de personer som kører over grænsen til Tyskland for at handle billige øl og sodavand. Når så den lokale købmand lukker p.g.a. manglende handel begynder jammeren over hvor forfærdelig det er for de ældre i samfundet og dem selv at de må undvære deres nærkøbmand, men sådan er det jo.

Jamen alle der vil spise billigt i de gule fagforretninger, skal jo så sættes ned i løn og have ringere arbejdsforhold...