Det viser en ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Eurostat.
I 2010 deltog cirka 26 procent af de faglærte og 25 procent af de ufaglærte i offentlige videre- og efteruddannelseskurser (VEU). I 2021 var det kun henholdsvis 12 procent og 14 procent. Deltagelsen falder desuden også, når man medtæller efteruddannelse i privat regi.
Og udviklingen går stik imod arbejdsmarkedets behov for opkvalificeret arbejdskraft i disse år.
”Den negative udvikling sker på trods af et stigende behov for at opkvalificere og efteruddanne lønmodtagerne. Der er nemlig et øget kompetencebehov på arbejdsmarkedet, og det vil uden tvivl fortsætte,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Tallene vækker bekymring hos fagforbundet 3F, som mener at virksomhederne ikke lever op til deres ansvar.
”Udviklingen dokumenterer, at virksomhedsledelserne svigter deres ansvar for systematisk uddannelsesplanlægning i forhold til behovet for kvalificerede medarbejdere med opdateret viden om teknologi, arbejdsmiljøhensyn, grøn omstilling med videre,” siger Søren Heisel, forbundssekretær og uddannelsespolitisk ansvarlig i 3F til Netavisen Pio og fortsætter:
”Det er uforståeligt, ikke mindst i lyset af erhvervslivets konstante efterlysning af flere medarbejdere med de rette kvalifikationer. Dem vil man øjensynlig hellere finde i lande uden for EU, såsom Nepal eller Peru,” lyder det fra Søren Heisel.
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser man, trods faldet, muligheder i tallene. Der er nemlig som nævnt brug for at opkvalificere flere lønmodtagere fra ufaglærte til faglærte i fremtiden.
”Vi mener helt bestemt, at der er et stort uforløst potentiale her. I 2030 kommer vi til at mangle cirka 100.000 faglærte, samtidig med at antallet af ufaglærte job falder. Derfor er det spildt, at man ikke formår at udnytte muligheden for opkvalificering og efteruddannelse i større grad, end vi ser,” siger Lars Andersen.
Kommentarer
Ja, men det er jo frygteligt og forfærdentligt, men måske ikke helt uforudset. I 80erne kunne man som ledig tage et kursus og dermed opkvalificere sig, der var tidligt i 80erne omkring +400.000 arbejdsløse. Arbejdsgivernes slaraffenland, de kunne skalte og valte, og det gjorde de så. Forsøg lige at få efteruddannelse idag, hvis du er ledig og uden ummiddelbar udsigt til job!
Senere får man lukket ned for mulighederne for efteruddannelse. skoler bliver lukket m.v.
Efter finanskrisen begynder det så langsomt at gå opad igen og pludselig "skriger arbejdsgiverne efter velkvalificeret, billig, arbejdskraft". Det er så lidt svært da man i en lang årrække ikke har uddannet ret mange lærlinge og ikke har opkvalificeret den tilstedeværende arbejdskraft.
Når det så i nutiden går virkelig stærkt, det er måske lidt overraskende, er arbejdsgiverne parate til at ansætte folk efter "2 arme-2 ben" princippet. Det øger ikke antallet af kursister, da det gerne skal ske i et vist samarbejde mellem a-givere og a-tagere. Skrigeriet efter billig , velkvalificeret arbejdskraft fortsætter, men a-giverne har ikke de store ambitioner om at lade folk få den overenskomst sikrede RET TIL EFTERUDDANNELSE i 14 dage p.a.
Samtidig har "de gule" og de blå, nedtonet behovet efteruddannelse og desværre nok også de gamle fagforeninger.
Så vi står hvor vi står. Altså , kend jeres ret og bare klø på, der er massevis af gode kurser derude.
Spørgsmål til dig selv til sidst, hvad er IKUF ?
Afskaffelse af kongehuset vil spare skatteyderne for over 100.000.000 kr. årligt og øge arbejdsudbuddet med, øhhh, 10 eller deromkring. Og nu, hvor den her SVM Venstre regering er blevet så smålige at 200.000.000 kr. årligt til seniorpension og seniorjob tæller med som en stor besparelse, selvom det sender tusindvis af senioner i skraldespanden lige før lukketid, kan kongehuset da ikke længere slippe uden om.
Og så betaler kongehuset ikke en gang skat. Ligesom Mærsk.
Der er mange gode og dårlige grunde til at undlade at efteruddanne sig for mange ufaglærte og faglærte, som måske ovenikøbet har ret dårlige erfaringer med at sidde på skolebænken. Jo tak det er nogenlunde let at få et truckkort - også som ord- og talblind - mens der er lange ventetider og rejsetider på specialprocesser og specialmaskiner - for ikke at nævne det der er brug for i den grønne omstilling. Sagen er den at når man er blevet god til en ting, en proces, en maskine - rigtig god - nærmest uundværlige specialarbejder på sin arbejdsplads - en rigtig god fornemmelse at gå på arbejde med - hvorfor så efteruddanne sig? Være den dårligste, utrænede, udskammede igen? Vi må gøre noget ved det, der er egentlig hænder nok, og de er godt skruet pp.