Derfor er det også skuffende, at ikke alle danske partier støtter op om de tiltag, der vil stramme grebet fra EU’s side.
Tal fra den amerikanske organisation National Center for Missing & Exploited Children (NCMEC) viser, at der mere end to gange i sekundet bliver delt seksuelt overgrebsmateriale med et barn online.
I 2022 uploadede danske brugere seksuelt overgrebsmateriale med børn 30.215 gange. Den udvikling er desværre stigende.
Vedtages forslaget vil udbyderne kunne blive pålagt at opspore, indberette, fjerne, spærre for og såkaldt ’deliste’ seksuelt misbrug af børn
I efteråret sidste år behandlede Folketingets Europaudvalg den danske regerings forhandlingsmandat til Europa-Kommissionens forslag til den såkaldte CSA-forordning.
Forslaget går ud på at pålægge udbydere af hostingtjenester, f.eks. tech-giganter såsom Facebook og YouTube og chatapplikationer som Messenger at tage et større ansvar for at forhindre udbredelsen af materiale af seksuelt misbrug af børn på deres platforme samt at begrænse risikoen for, at platformene bliver brugt til grooming af børn.
Vedtages forslaget vil udbyderne kunne blive pålagt at opspore, indberette, fjerne, spærre for og såkaldt ’deliste’ seksuelt misbrug af børn på deres tjenester.
Desværre står regeringspartierne stadig alene med støtten til forslaget fra Europa-Kommissionen.
Der hersker ingen tvivl om, at vi her befinder os i et vanskeligt spændingsfelt
Partierne uden for regeringen kunne med henvisning til retten til privatliv bl.a. ikke acceptere, at tjenester, der i betydeligt omfang vurderes at blive udnyttet til seksuelt misbrug af børn, på baggrund af en dommerkendelse vil kunne blive pålagt at opspore og indberette materiale, der viser overgreb begået mod børn samt grooming af børn.
Der hersker ingen tvivl om, at vi her befinder os i et vanskeligt spændingsfelt mellem flere konkurrerende hensyn, men for regeringen er beskyttelsen af vores børn og unge mod seksuelle overgreb på nettet helt afgørende.
Politiet gør i dag et stort stykke arbejde for at bekæmpe seksualforbrydelser begået på nettet. Men vi kan ikke gøre det alene fra Danmark.
Fra politisk side har vi de seneste år også iværksat en række tiltag for at slå hårdt ned over for denne form for digital kriminalitet.
Vi har bl.a. kriminaliseret grooming og strammet reglerne om sextortion. Vi har også oprettet Politiets Online Patrulje for at styrke politiets digitale tilstedeværelse, så borgerne kan komme i dialog med en digital politibetjent på internettet.
Seksuelt overgrebsmateriale med børn florerer ikke længere kun på den mørke del af internette
Der er brug for at gøre mere. Meget mere. I takt med at vores dagligdag i stigende grad er rykket over på digitale platforme, stiger risikoen for at børn og unge bliver udsat for seksuelle overgreb, herunder grooming.
Seksuelt overgrebsmateriale med børn florerer ikke længere kun på den mørke del af internettet. Det deles i dag på de sociale medier, hvor mange af os, også vores børn og unge, er til dagligt.
Samme sociale medier og appudbydere krypterer i stigende grad deres tjenester, hvilket forringer myndighedernes mulighed for at gribe ind. Det resulterer i såkaldte ’safe havens’ for deling af overgrebsmateriale af børn samt grooming.
Politiet oplever heldigvis en samarbejdsvilje fra flere sociale medieplatforme, når det kommer til at fjerne overgrebsmateriale mod børn. Ikke alle er dog villige til at samarbejde med politiet om at fjerne indholdet.
Vi skal stille meget større krav til tech-giganterne
Det løber os koldt ned ad ryggen, når politiet kan berette om, at f.eks. Telegram ikke reagerer på henvendelser fra myndighederne om at fjerne materiale, der viser mishandling af og overgreb på børn.
Tech-giganterne skal ikke slippe afsted med denne adfærd, og derfor skal både Danmark og resten af EU råbe dem op og sige, at nok er nok.
Vi skal stille meget større krav til tech-giganterne og insistere på, at de lever op til deres ansvar og sørger for, at deres platforme er et sikkert sted at være for alle – især børn og unge.
Fra dansk side vil vi gøre alt, hvad vi kan
Europa-Kommissionens forslag til den såkaldte CSA-forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online er et eksempel på et enormt vigtigt arbejde i Bruxelles.
Fra dansk side vil vi gøre alt, hvad vi kan for at bekæmpe digitale seksualforbrydelser mod børn og unge på internettet – både nationalt og i EU-regi. Det håber vi også, at de andre danske partier vil fremover.