Derfor skal vi i Norden stå samme om at udvikle og producere vacciner, så vi er klar til hurtigt at kunne åbne vores samfund, næste gang vi står med en aggressiv virusmutation.
For første gang i et århundrede står verden med en pandemi. Verdens lande har reageret forskelligt på de udfordringer, pandemien har bragt med sig.
I Norden har vi generelt klaret det flot. Vi har få dødsfald, og vores økonomier ser ud til at komme gennem krisen uden de helt store tilbageslag. Det kan vi være stolte af.
Vi kan endda begynde at se lys for enden af tunnelen.
Pandemien har dog vist, at vi i Norden er sårbare overfor vaccineudvikling og vaccineproduktion, men det behøver ikke at være sådan.
I Norden har vi en lang tradition for en stærk medicinalsektor, fordi vores høje uddannelsesniveau giver adgang til veluddannet arbejdskraft, og fordi vores offentlige velfærdssystemer fokuserer på at skabe størst mulig samfundsnytte i stedet for størst mulig profit.
Den danske statsminister, Mette Frederiksen, den finske statsminister, Sanna Marin og den svenske erhversminister Ibrahim Baylan og udenrigs- og samarbejdsminister Anna Hallberg har foreslået, at de nordiske lande går sammen om at oprette og finansiere en fælles nordisk vaccineudvikling og vaccineproduktion.
Det samme har den svenske regering ønsket. Det ser vi store perspektiver for i det nordiske Socialdemokrati, og vi håber derfor, at de øvrige nordiske lande vil bakke op om forslaget.
Det er nemlig vigtigt at forstå, at vi er nødt til at forberede os på, at covid-19 er noget, vi kommer til at leve med i mange år fremover.
Selvom vi snart har vaccineret befolkningen, vil virussen kunne mutere sig til en form, vaccinerne ikke dækker. Derfor vil der løbende være behov for at udvikle nye vacciner, som kan dække de nye mutationer.
I Norden har vi en ambition om at være verdens mest integrerede region. Vores arbejdsmarkeder og velfærdssystemer ligner hinanden så meget, at et tæt integreret samarbejde er en kæmpe styrke og et forbillede for mange rundt om i verden.
Derfor må vi også gøre, hvad vi kan for at sikre, at vi ikke igen og igen må lukke grænserne på grund af nye mutationer i virusset.
I stedet skal vi stå sammen og udnytte hinandens styrker, så vi kan udvikle og producere tilstrækkelige vacciner, så vi hurtigt kan vaccinere vores befolkninger, når behovet opstår.
I fremtiden kan det være, at verden igen må lukke ned på grund af en ny mutation, men i Norden vil vi hurtigt kunne vaccinere os, så vi i det mindste kan åbne vores lande for hinanden.
Måske kan vi ikke tage på ferie i Spanien eller Italien, men vi vil kunne tage til Grønland, Finland eller Danmark.
Det vil skabe en helt anden form for sikkerhed for virksomheder og for grænsependlere. Samtidigt vil vi endnu engang i Norden kunne vise, at samarbejde mellem naboer er en styrke for os alle.
Indlægget er forfattet af Socialdemokratiet i Nordisk Råd ved folketingsmedlemmerne Annette Lind, Anders Kronborg, Karin Gaardsted, Kasper Roug, Henrik Møller og Orla Hav
Kommentarer
Glimrende kommentar. Det er netop den slags samarbejde, der kunne udnytte potentialet i det nordiske samarbejde. Det er et forslag, der må arbejdes videre med.
Tanken bag indlægget er god.
Men det er desværre også noget nær umuligt, at forberede sig, produktionsmæssigt, på en ny pandemi...
Det kræver at man til enhver tid har et stort og avanceret produktionsanlæg stående klar.
Noget som nærmest ikke kan lade sig gøre, da det vil koste vanvittigt mange penge, at holde apparatet klar.
Samtidigt har Corona også vist, at det ikke er de store forskningsvirksomheder som finder formlen.
Pfizer kan jo kun producere, fordi de lille selvejende laboratorium Biotich udviklede vaccinen.
Og sådan er det også med de andre vacciner der bruges med succes.
Samtidigt er det også spørgsmålet om hvor mange penge, der skal smides efter at vi kan bevæge os frit i Norden?
Danmarks største eksportmarkeder er USA og Tyskland. Og det er her vi skal sikre at vi kan levere.
Økonomien bliver jo ikke reddet af, at vi kan besøg vores Nordiske brødre...
Men kan man tiltrække de nødvendige forskningsmiljøer, er vi godt på vej. For det er i forskningen og ikke produktionen at udfordringerne først og fremmest ligger.