Alt taler imidlertid for, at en øget privatisering af jobindsatsen dikteret fra Christiansborg vil ende i en blindgyde, hvor både de stærke og de svagere ledige tillige med samfundsøkonomien bliver efterladt i bedste fald uden reelle gevinster.

For det første har vismændene i deres netop offentliggjorte årlige rapport om produktiviteten i dansk økonomi slået fast, at private aktører hverken er billigere eller bedre end den kommunale beskæftigelsesindsats til at få ledige i job.

Vismændene henviser til internationale studier, der indikerer, at private aktører ikke er bedre end det offentlige til at få personer, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, tilbage i job. Samtidig viser et dansk studie, som rapporten henviser til, at den kommunale jobindsats også er konkurrencedygtig, når det handler om ledige med en længere uddannelse.

Det vil i det hele taget klæde regeringen at lytte til rigets fremmeste økonomer

I dette tilfælde har de private tilbud ifølge vismandsrapporten ovenikøbet været ’væsentligt dyrere’ end de kommunale tilbud.

Jobcentrene har leveret varen

Vismandsrapportens konklusioner falder godt i tråd med tidligere studier. For eksempel har Rigsrevisionen for nogle år tilbage over flere omgange påvist, at de kommunale jobcentre er bedre til at få arbejdsløse i job end private aktører.

Det vil i det hele taget klæde regeringen at lytte til rigets fremmeste økonomer, når det handler om, hvor den fremtidige beskæftigelsesindsats skal forankres.

Som det for eksempel er tilfældet, når overvismand Carl-Johan Dalgaard til Altinget siger, at den aktive arbejdsmarkedspolitik, som i vid udstrækning er udført af jobcentrene, har spillet en væsentlig rolle i forhold til at sikre den nedgang i ledigheden, som vi har set over de sidste 30 år.

Fejlslagne private eksperimenter

For det andet kan jeg ikke forestille mig, at det er de konkrete erfaringer fra det virkelige liv, der ligger til grund for regeringens ønske om at øge brugen af private firmaer i jobindsatsen.

Og jeg kan da slet ikke tro, at regeringen ligefrem vil indføre en lov, der giver økonomiske gevinster til de kommuner, der privatiserer jobindsatsen. Som det skete tilbage i midten af 2010’erne. Resultatet var noget nær katastrofalt.

For eksempel i Gribskov Kommune hvor man sågar besluttede at privatisere kommunens samlede beskæftigelsesindsats.

Indtil eksperimentet kollapsede fuldstændigt, nåede de ledige at blive ladt tilbage uden indsatser, medarbejderne at flygte eller gå ned med stress, ligesom millioner af skattekroner forsvandt op i den blå luft.

Andre kommuner har i mindre målestok oplevet mere eller mindre uduelige jobfirmaer, der har ladet de ledige bygge spaghettitårne eller finde deres indre fugl frem. I andre tilfælde er borgernes retssikkerhed og hele forsørgelsesgrundlag gået fløjten, når private firmaer har udført ulovlig myndighedsudøvelse ved at fratage ledige og syge deres ydelser.

Reel kommunal frisættelse

Jeg anerkender fuldt ud, at private løsninger i mange tilfælde kan give god mening i den enkelte kommune. På udvalgte områder af beskæftigelsesindsatsen ser vi også i dag, at private aktører i et fint samspil med den offentlige jobformidling generer effektfulde løsninger.

Det kommunale selvstyre kan blomstre uden alt for meget centralt fastsat detaillovgivning.

Der, hvor kæden hopper af, er, hvis regeringen agter at kaste den kommunale beskæftigelsesindsats ud i nogle ideologisk betingende eventyr via en økonomisk spændetrøje, der favoriserer brugen af privat jobformidling på bekostning af den offentlige indsats.

Vi er mange, der i det hele taget agter at holde regeringen fast på sit løfte om at frisætte den kommunale forvaltning, så det kommunale selvstyre kan blomstre uden alt for meget centralt fastsat detaillovgivning.

Og jeg er for det tredje ikke i tvivl om, at de økonomisk pressede kommuner for længst ville have udliciteret mere af beskæftigelsesindsatsen, hvis man ellers vurderede, at den var bedre eller billigere end den kommunale indsats.

I øvrigt skal vi ikke glemme, at det nu engang er sådan, at de private aktører skal tjene penge på opgaven. Det bliver det alt andet lige ikke billigere af.

Bureaukratiske private udbud

For det fjerde er en forceret brug af private aktører bestemt ikke gratis. Al erfaring viser, at det kan medføre ikke så lidt mere bureaukrati og administration. For når det offentlige køber private beskæftigelsesydelser med skattekroner, skal der udarbejdes meget detaljerede udbud.

Der skal foretages en grundig kontraktstyring, ligesom effekterne skal måles og dokumenteres.

Lyt til eksperterne og ikke mindst til de dygtige medarbejdere på jobcentrene

Derudover vil behovet for meget detaljerede udbud, ifølge professor Flemming Larsen, typisk resultere i mere standardiserede løsninger og ikke i de skræddersyede og innovative indsatser, der er hele grundlaget for en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Så kære regering: Lad nu kommunerne få ægte frihed og nogle vide rammer til at bruge de aktører – offentlige som private – der erfaringsmæssigt kan forme den tiltrængte nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Så vi får de bedste løsninger for såvel de ledige som for virksomhederne.

Lyt til eksperterne og ikke mindst til de dygtige medarbejdere på jobcentrene, der har indsigt i, hvad der rent faktisk virker i beskæftigelsesindsatsen.

Og lad venligst være med at tonse ting igennem, der alene er baseret på nogle ideologiske kæpheste.