SF's tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic er imod. Hun skriver på Facebook: ”Når de brune børn accepterer, at de bliver sorteret alene udfra deres hudfarve og ikke udfra deres handlinger og kompetencer, så har de for længst købt logikken om at de er mindre værd.”

Problemet er, at det ER på grund af deres handlinger og kompetencer, at de brune elever sorteres fra.

Elever med anden etnisk baggrund er I GENNEMSNIT mindre modne, mindre selvstændige, og mindre bogligt dygtige end etniske danskere. Min erfaring som gymnasielærer siger mig, at hvis der er mere end 50 % af anden etnisk herkomst end dansk i en klasse, er der risiko for, at det hæmmer klassens kollektive evne til at lære.

Mange er ikke parate til gymnasiet
Det er hårdt som gymnasielærer at se glade forventningsfulde gymnasielever møde op til skolestart i 1.g. med perfekt spidsede blyanter parate til lære noget, og blot en uge senere se de samme elever apatisk desillusionerede over, at læreren må bruge uforholdsmæssigt mange af sine ressourcer på elever, der ganske simpelt ikke er parate til at gå i gymnasiet endnu.

Den situation er der større risiko for indtræffer, jo flere elever i gymnasieklassen der kommer fra den sociale underklasse. Og der er flere fra underklassen blandt elevgruppen med anden etnisk baggrund.

Det er er Özlem Cekic ligeglad med. Hun er (selvom hun ikke vil erkende det) liberalist

Det er er Özlem Cekic ligeglad med. Hun er (selvom hun ikke vil erkende det) liberalist. Hvordan klasserne skal sammensættes i gymnasiet, skal ifølge hende ikke være et resultat af en informeret beslutning, men basere sig på tilfældigheder i form af hver enkelt elevs valg. Også selvom det risikerer at give dårligere læring. Det er er kendetegnende for den liberalistiske etik, at samfundsnytte aldrig kan være et legitimt argument, for at lade individet indordne sig krav fra kollektivet.

Rektor på Langkaer Gymnasium har vist beundringsværdig handlekraft, når han skaber tre klasser med maksimalt 50 procents elever med anden etnisk baggrund end dansk. Men hvad med de klasser der nu oprettes udelukkende med brune elever? Får de ikke dårligere indlæring? Jo det gør de. Helt sikkert. Men det kan rektor på Langkaer Gymnasium ikke gøre noget ved.

Behov for socialt bevidst uddannelsespolitik
Eleverne på Langkaer Gymnasium er ikke blevet svigtet af deres rektor, men af den liberalisme der hersker i uddannelsessystemet. Fejlen er at Langkaer Gymnasium har fået en årgang med 80 procents brune elever, fordi de etnisk danske elever har fravalgt Langkaer.

Der er behov for en social bevidst uddannelsespolitik

De ønsker ikke at gå i klasser med dårligere læring. Forståeligt. Men hvis der havde været en overordnet offentlig myndighed, der havde sikret en socialt balanceret fordeling af elever mellem gymnasierne, ville problemet ikke være opstået.

Det røde synspunkt på denne sag må være det modsatte af Özlem Cekics. Der er behov for en social bevidst uddannelsespolitik, der blander eleverne efter social baggrund.

Nedenstående tabel viser den allerede eksisterende forskel på eksamenskarakterer i udvalgte fag på Det almene Gymnasium (stx). Her man kan man se, at elever af anden etnisk herkomst end dansk klarer sig dårligere i gymnasiet i gennemsnit end etnisk danske elever.

Kilde: Uddannelsesministeriets database.

 
Balder Asmussen er historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på bloggen Magt og Penge.
 Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.