De får en hidtil uset styrke i det nye EP-parlament, hvor selv den konservative kommissionsformand, Ursula von der Leyen, ikke afviser et samarbejde med dem.
Men de kan vente modspil fra socialister og socialdemokrater, der ifølge meningsmålingerne kan danne den næststørste gruppe, som det er tilfældet i dag med 140 medlemmer.
Målingerne forudser en socialdemokratisk gruppe på 130 – 140 medlemmer, og forudsigelser om det europæiske centrum-venstres snarlige sammenbrud holder ikke, lød det tidligere på ugen på et valgmøde i Paris fra de franske socialisters spidskandidat, Raphaël Glucksmann.
”Resultaterne i flere EU-lande vil vise, at der ikke alene fortsat er plads til centrum-venstre, men at vi kan udbygge vores positioner som et alternativ til konservative og radikale til højre og venstre,” lød det fra ham.
I Sverige kan socialdemokraterne igen blive det største parti. I Spanien fastholder det regerende Socialistparti stort set styrken fra parlamentsvalget sidste år med godt 30 procent af stemmerne.
Italien er Partito Democratico i offensiven med partiets nye leder, Elly Schlein, der ventes at samle omkring 20 procent af stemmerne bag sig mod 25 procent til den højrepopulistiske regeringschef Giorgia Meloni.
Elly Schlein, der repræsenterer partiets venstrefløj, og som er populær blandt mange unge, er ved at få et gennembrud, og det samme gælder filosoffen og forfatteren Raphaël Glucksmann i Frankrig.
Emmanuel Macron er væk i 2027, hans parti er allerede ved at gå i opløsning
Han var også partiets spidskandidat for fem år siden, hvor det fik seks procent af stemmerne – og socialisternes kandidat fik under to procent ved præsidentvalget i 2022.
På den baggrund er det en bedrift, at han i målingerne ligger til at samle omkring 14-15 procent af stemmerne bag sig med en – snæver – mulighed for at overhale præsident Emmanuel Macrons liberale kandidat.
”Vi er ved at være tilbage som et parti, der kan samle bredt,” lød det tidligere på ugen fra partiformanden Olivier Faure på tv-stationen BFM TV.
Der er et stykke vej endnu til tidligere styrke, men Raphaël Glucksmann henter stemmer fra tidligere socialistvælgere, der har stemt på Emmanuel Macron.
Emmanuel Macron er væk i 2027, hans parti er allerede ved at gå i opløsning, og landets dårlige økonomi får midtervælgere til at søge nye veje.
Raphaël Glucksmann er ikke bange for at tale om mere Europa og et stærkere Europa.
Det gælder militært overfor truslen fra Rusland. Det er også tilfældet overfor Kina, der har fået lov til at oversvømme Europa med statsstøttede varer lige fra t-shirts til fotoceller og ny biler.
Europa skal heller ikke gøre sig afhængig af energi fra et land som Qatar
Europa skal beskytte sig.
Europa skal heller ikke gøre sig afhængig af energi fra et land som Qatar, der ligesom Rusland og Kina træder menneskerettigheder under fode, og Glucksmann har kritiseret den israelske krigsførelse i Gaza i skarpe vendinger.
Hvilket ikke forhindrer voldsomme antisemitiske angreb på ham fra pro-palæstinensiske kredse.
Raphaël Glucksmann kan sikre 14-16 mandater mod de fem, de franske socialister har haft de seneste fem år, og de kan delvis kompensere for de tyske socialdemokraters forventede tab.
Han har også formået at skærme af i forhold til venstrefløjspartiet La France Insoumise (LFI, Det Ukuelige Frankrig), hvis leder, Jean-Luc Melenchon, opnåede 22 procent af stemmerne ved præsidentvalget for to år siden.
Stort set overalt i EU har venstrefløjspartierne det svært
Ved valget søndag skal LFI være glad for otte procent.
Stort set overalt i EU har venstrefløjspartierne det svært, og det ser ikke bedre ud for de grønne partier, der fik et gennembrud for fem år siden.
EU-parlamentet bliver mere højredrejet end i dag – men centrum-venstre fastholder positioner og indflydelse.
Kommentarer
Og i Danmark løber SF foran Socialdemokratiet for første gang i historien.
Velfærdsmedarbejdere kunne få mere i løn!
SF bliver nu betalt som fortjent!
Stædighed er Mette Frederiksens svøbe!
Store Bededag kunne medet fingerknips give en 10% større opbakning!
Men alle de ledende socialdemokrater er stædige som æsler!
Folket skal for alt i verden ikke høres!
At tabe ansigt er Mette Frederiksens største risiko!
Det tåler hendes personlighed ikke!
Nej, hun havde læst for længe og for meget på sociale medier!
Kunstig intelligens forførte hende!
Fejlfri i frisure og klædning gør det desværre ikke!
Danskere er så meget klogere!
Røde Pia løber med stemmerne!
Hun skaffede sosu og sygeplejersker en nogenlunde rimelig løn!
Og ved at Store Bededag betyder noget i familien Danmark!
Kødpriserne for den enlige mor, bliver næste lakmusprøve!
Dansk folkeparti vinder i øjeblikket det næste slag!
Og tænk hvis den enlige mor bor i Udkantsdanmark i et energihus G og kører i en gammel dieselbil!
Tænk!
Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne løber med stemmerne!
Ikke blot indbyrdes på vej til demokratiets dag!
Nej stemmerne udefra flyder til!
Stædighed er den ottende dødssynd!
Socialdemokratiet betaler i øjeblikket prisen!
Store Bededag bliver genindført den dag Pia Olsen Dyhr indtager statsministeriet!
Lyspunkter i vente for Danmarks socialdemokrater!
Inger og Morten eller Gogo og Didi figurerne i Beckets absurde teaterstykke ‘ Mens vi venter på Godot eller på fransk direkte fra de finere saloner ‘ En attendant Godot 🤓